onsdag den 27. oktober 2010

Københavns Byret er ulogisk

Man kan blive lidt forvirret over islam og ikke mindst de danske domstoles holdning til samme. Karen Jespersen er netop idømt 10.000 kroner for at have påstået, at en muslimsk talsmand i Danmark går ind for stening af kvinder. Men derimod må hun godt kalde ham for ekstremist på andre planer.

Det virker lidt ejendommeligt. Vores egen hjemmedyrkede imam, Abdul Wahid Petersen, har tidligere udtalt, at han da ikke kan tage afstand til netop stening som straffemetode, da det var en del af pakken af at være en sand troende på allah. Som han har udtalt: ”Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.” (Kristeligt Dagblad, 18.04.02).
Så når selve imam Petersen mener, at stening er en fast del af islam, så undre det, at Københavns Byret finder, at man godt kan være ekstremist i islam og så ikke tro på hele pakken.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti
Københavns Storkreds

Ingen kommentarer: