søndag den 22. maj 2011

Især dyrt for forældre med børn i institutioner

I Berlingskes artikel søndag om den måske kommende betalingsring i København, var der lidt unøjagtigheder.

Bl. a.nævnes at: »Bompengeforslaget fra S og SF rammer helt skævt og hårdt. Mange mennesker, især børnefamilier, som ikke kan klare sig uden bilen, vil få en ekstra regning på 18.000 kroner årligt. Det er helt galt og ikke andet end en ny rød skat,« siger Hans Chr. Schmidt.

Beløbet vil blive en del højere, hvis planerne fra Kommuneforum skal danne rammen.


En række kommuner i hovedstadsområdet har stiftet Kommuneforum. Det var med Ritt Bjerregaard i spidsen. Kommuneforum blev stiftet for at fremme ekstraindtægterne fra bilisterne. Det vedtagne forslag fra dem, er en ring rundt om København – og man anslår at betalingen skal være på 25 kroner pr passage.


En borger i Tårnby eller Sundby, som arbejder i Hellerup, vil derved skulle krydse betalingsringen 4 gange hver arbejdsdag = 100,- dagligt.

Det vil let løbe op i 2400,- om måneden for bare hjem/arbejde trafik. 28.800,- årligt.

Skal man også andre ting koster det ekstra. Kører man ind i ringen, skal man jo også ud – og det koster naturligvis også en afgift.

Hvis man bruger bilen til at afhente børn i institutioner, vil det have særdeles store omkostninger, hvis man får en børnehaveplads på den forkerte side af ringen. I dag koster en vuggestueplads 44.724 kroner årligt – og så kommer afgiften for at krydse afgiftsringen 4 gange dagligt på 28.800 kroner – i alt 73.524 kroner.

Men der skal jo også penge i kassen, hvis man skal skaffe +2 milliarder i årligt overskud på ordningen. Men det bedste set fra SF + S´s side er fremtiden.

Man får en ekstra beskatningsform, som man kan skærpe efter behov.

Ingen kommentarer: