lørdag den 14. maj 2011

Thorning er godt nok i en kattepine

Helle Thorning er nu rigtig morsom
Det morsomme i aftalen om efterlønnen, er at Helle Thorning nu står fuldstændigt afklædt. Det sidste års tætte parløb med Søvndal og finansieret af fagbevægelsen, som efter 20 år tilbagegang vejrer morgenluft, er brudt.
Aftalen mellem LO´s Harald Børsting og SF +S var enkel. Efterlønnen garanteres – og så skulle de luftige absurde 12 minutter redde valget. Efter valget kunne man så se på hvilke aftaler man kunne indgå med fagbosserne. Herunder havde Thorning lovet, at man ville give særdeles gode vilkår for fagbevægelsen.
Det djævelske ved Rød Bloks situation er nu, at Thorning-Schmidt ikke får lov til at pille ved aftalen indgået mellem VKO+ R efter et valg, medmindre hun da vil forringe efterlønnen yderligere. Derfor er S-lederen fuldt ud klar over størrelsen af den krigsskadeomkostning, som hun nu betaler ved at tinglyse aftalen om en efterlønsforringelse, men hun har intet valg.
Hun kan ikke være en troværdig regeringschef uden at håndtere situationen, inden valgkampen starter. Derved må hun og Søvndal før valget godkende justeringerne af Efterlønnen som Dansk Folkeparti har sikret, eller tabe enhver troværdighed. Det er det, som englænderne kalder for Djævlens Alternativ. Læg hertil, at alle partier nu har måtte vedkende sig den langsigtede udfordring fra 2020-planen, hvorfor debatten pludselig handler om, hvordan partierne vil fylde hullet ud – og vi venter stadig på SF + S plan, som nok ikke tåler dagslys.
Pia K og Løkke har reelt begået deres politiske svendestykker, ikke mindst da de i tillæg til de seneste røde meldinger om efterlønnen har fået Thorning-Schmidts bekræftelse på, at hun - som regeringen - påtænker at reducere de offentlige udgifter til 0,8 procent fra 2016 og frem.
For LO og fagbevægelsen sagen også endog særlig dårlig. Gennem et år har de smidt uanede antal millioner ind i kampen for Efterlønnen. Det er sket på trods af at 40 % af deres medlemmer stemmer på Blå Blok. De styrtbløder medlemmer pga. fagbevægelsens valg af støtte til enkelte partier. I øjeblikket er HK København i gang med at fyre 25 % af deres ansatte – de har mistet mere end 6.000 medlemmer det sidste år.
Dansk Folkeparti er særdeles glad for aftalerne. Fra starten af forhandlingerne havde vi en række krav for at medvirke til en sådan reform. For eksempel skulle efterlønnen bevares, lige som justeringer af efterlønnen skulle have en social profil. Tilbagetrækningsreformen indeholder mange elementer. Et af dem er indførelsen af en seniorførstidspension. Den indebærer, at personer, som er nedslidte efter et langt arbejdsliv, sikres en enkel og hurtig adgang til førtidspension, når de er mindre end fem år fra folkepensionsalderen. Seniorførtidspensionen skal gælde for alle danskere. Det blev en god aftale.
Morten Dreyer

Ingen kommentarer: