fredag den 24. juni 2011

Pind alene i Verden

Søren Pind virker lidt ubehjælpsom. Han har lagt dilemmaet med en terrormistænkt statsløs palæstinenser ud til Folketingets partier.

Skal man give en sådan person dansk statsborgerskab – og derved svigte statens vigtigste opgave, at give sikkerhed til danskerne. Hvis konventionen skal overholdes, så giver det et sikkerhedsproblem.

Hvis man ikke følger Dansk Folkepartis holdning og stopper behandlingen af statsborgerskab, så kan vi snart se frem til en terrormistænkt med dansk pas.

Løsningen kunne være, at opsige Geneve-konventionen fra 28. Juli 1951 om flygtninges retsstilling. Enhver stat kan når som helst opsige konventionen med virkning efter et år.
Hvis et flertal i Folketinget sender opsigelsen til FN, er vi fritaget året efter.

Hvis vi står udenfor, vil Danmark ikke stå alene.
Ud af FN´s 192 medlemsstater, er det bare 24 (fireogtyve) som har tiltrådt statsløse-konventionen.
De 168 andre lande har valgt ikke at lade deres selvbestemmelse bindes af gamle konventioner, men at tage stilling ud fra landets interesse i hvert enkelt tilfælde.

Det kunne vi også.

Efter vi har forladt konventionen, kunne vi selv bestemme.

Er Søren Pind imod det ?

Ingen kommentarer: