lørdag den 29. december 2012

Konservativt selvmord

Bare 100 meter fra Frederiksberg Rådhus ligger Konservativ Ungdoms landskontor.




Her troner KUs landsformand, Kristoffer Beck, over de konservatives kadre i det ganske danske land.



"Den Grønne Ø i Det Røde Hav" har været Frederiksbergs øgenavn, sådan placeret midt i Københavns socialisme.



Men også på Frederiksberg kan konservative læse skriften på væggen.

Der bliver længere og længere imellem de trofaste og så alle de andre.



På netavisen www.altinget.dk er der et længere interview med KU formanden, Kristoffer Beck, hvor han er tæt på at kaste håndklædet i ringen.

Men med en sidste skanse, nærmest på linje med General Custers modige, men særdeles tåbelige beslutning ved Little Big Horn, har Kristoffer et budskab til de sidste dages hellige:

Konservative skal fastholde tre ting. En kritisk distance til EU, Vigtigheden i at fastholde dansk kultur og danske værdier, samt en afskaffelse af alle velfærdsydelser.

I 1876 ved højdepunktet Little Big Horn blev Custers knap 700 mand massakreret af 1.500 indianere under ledelse af Sitting Bull og Crazy Horse.



Den gode Kristoffer vil bevare det gamle traditionelle parti, men med en helt ny politik. F. ex. EU. C vedtog på deres sidste landsmøde at opgive kampen for at afskaffe de fire danske forbehold. Mødet var end ikke slut, før Cs udenrigsordfører slog fast, at det skulle man ikke tage sig af. Landsmødet kunne vedtage hvad de ville, men ændrede ikke ved folketingsgruppens politik. Den var fortsat 110 procent for EU.

Sic Gloria Transit. Eller på jævnt dansk: Således forgår Verdens herlighed....



Frederiksberg Kommune valgte i november af afslå at give et mindre beløb i tilskud til en film om Storm Ps liv og virke. Er der en person, som netop er kendt for sit hjemsted på Frederiksberg er det Storm P. Denne multikunstner kunne man have hyldet. Hans tegninger, hans skriverier og hans særdeles socialrealistiske/bedske malerier er unikke.

I en af sine tegninger lader Storm P den ene vagabond spørge sin kammerat: Du Achibald, hvad er kultur? Og får svaret: Kultur er noget man pudser møbler i.

Mon ikke det tegner konservativ kulturpolitik ganske godt ? Men ikke en krone fandt udvalget til det spændende projekt, hvor museet for ham ligger netop på Frederiksberg.

Under samme punkt under mødet i udvalget, valgte man i stedet at bruge mere end det dobbelte, nemlig 90.000,- på et projekt for indvandrerekvinder, der ikke skulle føle sig ensomme.



Det tredje punkt for fornyelse for C er en afskaffelse af alle velfærdsydelser.

Meget kan man sige om forslaget, men nyt er det i hvertfald.

Personlig vil jeg finde det usmageligt, hvis Folkepensionen helt fjernes. Der er rigtig mange borgere, som har betalt til ordningen gennem et langt arbejdsliv.

Deres livsgrundlag skal ikke fjernes.

Tænk at konservative ledere vil føre en sådan politik. Det får de ikke Dansk Folkepartis støtte til, kan jeg love.

fredag den 21. december 2012

Hvad skal vi med Grønland?

Martin Breums kronik onsdag den 20. dec. om Grønland i Berlingske er brillant. Spørgsmålet hænger i luften, alt imens Danmark vikler sig ind i stedse flere investeringer til gavn for råstofudvindingen og Grønland binder sig til internationale aftaler.




Spørgsmålet er ubesvaret: Hvad mener regeringen om Grønland? Svaret mangler, hvilke sandsynlig betyder, at RAF-regeringen ikke aner deres levende råd.







Det er ikke for sent at ønske sig Martin Breums bog, Når Isen Forsvinder, til jul. Gør det. Den rejser de fleste spørgsmål, som regering og det meste af Folketinget vælger at tie ihjel.







For snart et år siden efterlyste jeg i Berlingske en officiel dansk holdning til minedriften i Grønland.



Jeg mente snusfornuftigt, at det kunne være en god idé at have en fast plan for Rigsfællesskabets fremtid, inden man fra dansk side investerede massivt i langsigtede projekter, som vil være tabt for Danmark, hvis Grønland forlader Rigsfællesskabet.







I det sidste år har vi oplevet store investeringer i en fælles fremtid, en fremtid som kan opsiges når som helst af Grønland. Der er indkøbt helikoptere for 4 milliarder til brug i Arktisk. Forsvarsforliget for nylig var nedskæringer overalt, dog med indkøb af en super isbryder, som kan sikre råstofeksporten om vinteren. Dertil forleden ekstra 300 mio til droner til kontrol af farvandene mod nord. Udover dette kommer en intensiv forskning på alle relevante arktiske områder.







Rækkefølgen er forkert.



Tag selvstyreraftalen op til en revision. Folketingets beslutning med alle partier med undtagelse af DF var forkert.



Danmark og Grønland hører sammen.



Men hvis virkelig Folketinget vil fastholde aftalen, bør Danmark sørge for, at alle investeringer, som foretages for at fremme råstofudvindingen, bogføres særskilt, så tilbagebetalingen bliver en del af bodelingen, hvis vi hvad Guderne måtte forbyde skilles.







mandag den 10. december 2012

Konventionsbrud

Skal vi leverer Uran til Slyngelstater?




Thorning regeringen er nu i et dilemma om udvindingen af sjældne jordarter ved Narsaq i det sydlige Grønland.



De sjældne jordarter er angiveligt til stede i rigt mål. Så minedriften kan starte snarest og udbyttet kan sikres skattefrit for mineselskabet via deres skuffeselskab i Skattelyet Jersey.



Problemet er bare, at disse sjældne jordarter er tæt blandet med uran.

Så enhver minedrift vil også betyde opgravning af uran.



Det vil dog betyde problemer, da Danmark har underskrevet en række internationale aftaler og konventioner, som forbyder brydning af uran. Det skyldes en frygt for at slyngel-stater skulle få uran til bomber.



Hvis den undersøgelse, som Selvstyrerådet har sat i gang for at åbne for brydningen i minen, er positiv, kræver det en dansk opsigelse af konventioner og internationale aftaler.



Det lyder som et spændende projekt, al den stund, at rød blok ellers fastholder, at ingen konventioner kan ændres.



Hvis Folketinget mod forventning skulle se positivt på en genforhandling af aftalerne, vil jeg foreslå, at vi samtidig opsiger alle konventioner på alle områder. Disse aftaler er løbende vedtaget gennem de sidste 60 år og var måske fornuftige da de blev indgået lige efter Anden Verdenskrig.



Men Verden har ændret sig, så hvis man ønsker at ændre aftalen om brydning af uran, burde alle andre konventioner også ændres.

Så kun aftaler, som gavner Danmark forlænges. Personlig vil ikke græde, hvis flygtningekonventionen begraves i et dybt hul.



lørdag den 8. december 2012

Politiledelsens krav om Måltal ødelægger reelt politiarbejde

Hvem har ansvaret for politiet i dag?
Der fifles som aldrig før med statistikkerne. Ledelsens Måltal skal opfyldes - og så må befolkningen finde sig i kriminalitet.

Som menige betjente udtaler, volden er trods ledelsens udsagn ikke faldende, men betjentene er tvunget til at omskrive voldssager som simple overtrædelser af ordensbekendtgørelsen eller ligende.
Det giver politiet tid, for tidsrammerne i forbindelse med retssager er i dag så umulige, at kun helt oplagte sager skrives.

Med de gavner til gengæld både opklaringsprocenten og statistikken.

Men fakta er, at der er en støt stigende vold i nattelivet.
Og det skjules ved politiledelsens krav om måltal.

RAF støtter klovne på bekostning af Lomborg

Der er forskel på politikken.
I den tidligere regering støttede Dansk Folkeparti Bjørn Lomborgs institut med et par millioner kroner. Lomborg er netop blevet hædret, som en af Verdens største tænkere i disse år, for hans banebrydende ideer.

Men regeringen fjernede al støtte, da han satte spørgsmålstegn ved miljøindsatsen og spurgte om nytten af miljøskatterne står mål med omkostningerne.

Til gengæld har regeringen valgt anderledes. Man har afsat millioner til AFUK, som uddanner klovne til gadeteater og lejlighedsvis optræden i butikscentre, hvor de med en rød papnæse forsøger at underholde de forbipasserende med infantil falde på halen komik.

Befolkningen spises af med uspiselige kager, i stedet for reel oplysning om idiotien i den måde, hvorpå Folketingets flertal smider om sig med milliarder, for at tilfredsstille tidsånden.

Et stort tillykke til Bjørn Lomborg med den flotte internationale hæder.

onsdag den 5. december 2012

Regeringen: Hellere flere klovne end læger

Socialminister Karen Hækkerup prioritere.
En klovn koster 50 procent mere end en læge.

Man må undre sig. I kølvandet oven på Cirkus og Kultus Minister Uffe Elbæk's administration af hans ægtefælles arbejdsplads, AFUK, kommer mange forunderlige ting op til overfladen.

Det viser sig, at den 3 årige uddannelse, som statsgodkendt klovn med tilhørende certifikat i badutspring koster 900.000 kroner.
Med denne uddannelse kan cand. etellerandet derpå rejse ud i Verden med sit statscertifikat og underholde de måbende masser i enten byen Cluj-Napoca i Rumænien eller byen Slobozia lidt øst for Bukarest i Bulgarien.

Man må indrømme, at socialdemokraternes meget annoncerede jobskabelse satser på eksporterhvervene, selvom et sådan gammel medlem af DF som undertegnede, har en smule svært ved at se hvordan millionerne vil rulle ind i statskassen efter deres optræden på gader og vej over det ganske Europa.

Til sammenligning så koster det lige under 600.000 kroner at uddanne en læge og 270.000 kroner for en jurist.

Man kan som sagt undre sig over Socialministerens stemmeafgivelse.
Finder hun det bedre, at vi får uddannet 24 badutspringere elle trapez gyngere end 36 læger ?

Men det er jo et spørgsmål om prioritering. Her vi ikke enige.

onsdag den 28. november 2012

Straffeloven bør ændres nu!!!

To brødre får 15 års fængsel og udvisning for bestandigt.
Det var dommen over de to bulgarers drab på en 81-årig kvinde under et hjemmerøveri.

Nu turde sagen være klar, vi vil ikke se disse personer på fri fod i Danmark i al fremtid.

Men sådan fungerer dansk retsvæsen ikke.

Som udlændinge med en udvisningsdom afsoner de normalt kun 50 procent inden de udvises. Så en dom på 15 år afsones med bare 7år.
Og varetægtsfængsel modregnes fuldt ud.
Så allerede i 2017 vil de blive sat på et fly til Bulgarien.

Men hvis de finder fremtidsudsigterne i Bulgarien for dårlige, kan de bare tage bussen retur til Danmark.
Hvis de gør det, kan de leve underjorden som de andre med ulovligt ophold. Der er skønsmæssigt 25.000 personer, som lever skattefrit og ulovligt i landet.

Hvis de mod forventning skulle blive anholdt, så er der ikke den store risiko ved det.
De vil blive varetægtsfængslet i en uge og derpå sat på et fly igen. Deres manglende afsoning vil være glemt.

Vi har haft alvorligt dybt kriminelle, som har modtaget adskillige udvisninger for altid.

Danmark bør udvide Straffeloven, så en overtrædelse af en udvisningsdom vil medføre flere års fængsel og gerne oveni i reststraffen.

Så udviste forbrydere holder sig væk.

mandag den 26. november 2012

Grønland har spillet fallit

Fjern Grønlands ret til Undergrunden




Det var en fejl af de helt store, da Folketinget minus Dansk Folkeparti, valgte at overdrage rettighederne til minedrift og anden udnyttelse af undergrunden.



Med hvad Folketinget vælger at give, kan Folketinget også tage tilbage.



Grønlands Selvstyreråd ledes af politikere fra IA, som er en slags søsterparti til SF. Det er denne såkaldte regering, bestående af velmenende pædagoger og skolelærere, som skal tage stilling til kontrakter med enorm store internationale mineselskaber.



Som Politiken viste lørdag, så bliver de snydt for milliarder af kroner årligt, når de forsøger at læse kontrakterne skrevet på et knudret og stærkt juridisk engelsk. Det, skrevet med småt, kan være svært at læse, og endnu mere vanskeligt at forstå.



Politikens artikel viser, at den første kontrakt indebærer, at alle penge føres igennem et skuffeselskab på skattelyet Jersey. Det er derpå op til mineselskabets samvittighed at afgøre om der skal sendes lidt håndøre retur til Grønland. Erfaringerne fra miner i udviklingslande viser, at der ingen samvittighed er. Når investeringerne og administrationen på Jersey er trukket fra, så er overskuddet særdeles overskueligt.



Det kom som en stor overraskelse for de grønlandske politikere. På deres rejser rundt i Verden på mineselskabernes regning som rigtige VIP personer, må der have været noget med småt i kontrakten, som de ikke helt forstod.



Danmark har lige investeret 4 mia. i nye helikoptere, som er specielt indrettede til grønlandske forhold. Der investeres i øjeblikket milliarder i både infrastruktur, sikkerhed og forskning, så vi kan servicere den kommende mindrift.

Til gengæld lader Selvstyret pengene smuldre mellem deres fingre.

Den første kontrakt vil betyde et trecifret milliardbeløb i Skuffeselskabet på Jesey.

På Grønland kan den menige grønlænder kigge langt efter både job og skatteindtægter.

Den enste reelle indtægt tegner til at blive lidt personskatter, når hotelejer Søren Lybeck i Sukkertoppen åbner sit planlagte bordel til de tusindvis af kinesiske minearbejdere. Hvis hr Lybeck ansætter lokale arbejdsløse, vil det da give lidt lokale skatteindtægter. Men mon ikke betjeningen af minearbejderne vil bestå af kontraktansatte fra Sydøstasien?

Omsætning i de lokale butikker bliver det nok også småt med, ikke mindst hvis kineserne, ligesom de har gjort ved minearbejde i Mozambique, vælger at bruge arbejdere fra deres tvangsarbejdslejre.



Det haster nu. Folketinget bør erkende, at ideen med at lade Selvstyret selv administrere, var en idealistisk drøm.

Og omgøre tingets beslutning inden alle værdier omsættes i VIP-rejser for de særligt udvalgte, samt konsulentstillinger for de få nøglepersoner.

Imens kan de almindelige grønlændere stå tilbage som fattige arbejdsløse uden nogen fremtid.



mandag den 12. november 2012

Problemskoler spottes let.

Hvilken skole skal jeg vælge for mit barn?




Skal forældre vælge en skole til deres ønskebarn med et højt eller lavt lærertimeforbrug pr elev?



Rigtigt !!!



Fornuftige forældre vælger naturligvis skolen med det lave lærertimeforbrug pr elev.



Hvorfor ?



Svaret er enkelt. Kommunerne afsætter en grundbemanding på alle skolerne. Det er som mundheldet lyder:

Net, men ikke prangende, som Fanden sagde, da han malede sin hale siskengrøn.



En skoles grundbemanding er alt nok for veldrevne skoler med tilpassede elever med forældre, som støtter deres børn.



Er der indsat hele batteriet af ekstralærere, pædagoger af enhver afskygning, lektiehjælp og socialrådgivere.

Så har kommunen åbent erkendt, at der er væsentlige problemer på netop den skole.l



Og almindelige forældre bør også se på, hvad andre gør.



Skal de være politisk korrekte og indmelde deres Christian eller Helene i den nærmeste folkeskole med alle hjælpelærerne. Og derved lade deres små pus gøre deres borgerpligt og forsøge at få dødssejleren, Det Multikulturelle Samfund, til at sejle lidt endnu.



Som det anbefales af Socialdemokraterne, Radikale og Socialistisk Folkeparti.



Eller skal de følge elitens handlinger, hvor netop de samme partiers ledere fravælger Folkeskolen.

Det gælder for Helle Thorning og Mette Frederiksen. Og også for Marianne Vestager og Øzlem Cikic.

De ønsker ikke, at netop deres egne børn skal være gidsler for deres personlige politiske ideologi.



Men hvorfor skal almindelige familiers Henrik eller Christina lide ?






torsdag den 8. november 2012

Tør øjenene - I har inviteret muslimer.

Juletræet i Egedalsvænget i Kokkedal fjernes af religiøse årsager.

Lige efter en enig beboerforening i enighed brugte kr. 60.000,- på at fejre en muslimsk højtid med Hoppeborg, klatrevæg og elastikspring for børnene, valgte det muslimske flertal at afskaffe det årlige juletræ til bare kr. 5.000,-.

Det var bestyrelsen enig om.

Det er naturligvis bestyrelsens prioritering.

Så beboerne i Egedalsvænget bør tørre deres øjne.
Sådan er virkeligheden i Danmark i 2012, og sådan vil fremtiden forme sig alle andre steder.

Efterhånden som der kommer muslimsk flertal i allehånde forskellige foreninger og bestyrelser, så vil muslimske dyder slå igennem på alle beslutninger.

Et flertal i Folketinget har åbnet grænserne og de nye borgere medtager naturligvis deres hjemlige traditioner. Heraf er Julen ikke en del.
Så tør øjnene og vågn op til fremtiden. Glæd dig over den julefred, der har været i tidligere år.

Fremtiden med muslimer er nu inde i Egedalsvænget.

mandag den 5. november 2012

Grønland behandles som et uansvarligt Curlingbarn

Curling barnet Grønland

Danmark optræder overfor Grønland, som om grønlænderne er forkælede børn.
Man betaler alle de faste udgifter, som er 70 procent af Grønlands budget. Grundlæggende service ordnes via Danmark og et fast stort beløb hver måned gives som lommepenge, hvor de selv formodes at disponere, så områder, hvor de selv har ansvaret, kan fungere også sidst på måneden.

I forbindelse med overdragelsen af administrationen af Undergrunden, glemte flertallet i Folketinget at få alle aftaler på plads.

Vi begynder nu at se konturerne af problemerne.

Rigsfællesskabet investerer netop nu i et stærkt stigende tempo for at forberede udnyttelsen af undergrunden.
Forleden så vi oprettelsen af en støre militærgruppe for at hævde Rigsfællesskabets krav på arealerne ved Nordpolen. Det forlyder, at netop anskaffelsen af 70 særdeles dyre nye kampfly bestemmes af deres egnethed til kontrol og forsvar af arktisk område. Vi ser, at ekspeditioner udsendes for at skaffe viden før retskrav på havområder. Dertil oprustes på universiteterne med speciel uddannelse af eksperter på arktiske problemer.
Også dansk udenrigstjeneste afsætter betydelige midler til at bistå Selvstyret overfor udenlandske magter.

Alt dette investeres løbende, så Grønland hurtigt kan få sat minedrift i gang.
Vi må vel også se frem til en udvidelse af Udlændingestyrelsen, når de individuelt skal tage stilling til 30.000 kinesiske minearbejdere. Hvis man bruger den nuværende lov, så skal de ind via Greencard ordningen. Mon de hver især kan stille med en personlig bankgaranti på 150.000,-, samt mindst en bachelorgrad fra et anerkendt universitet. Jeg kender ikke mange kinesiske minearbejdere, men alligevel vover jeg den påstand, at der nok bliver problemer med deres arbejdstilladelser, hvis reglerne skal overholdes.

Nu skal man ikke male Fanden på væggen, men hvordan forestiller man sig tvister imellem Selvstyret og minerne? Hvis der er mere end 30.000 kinesere på afspærrede miner, hvordan vil man så fra Selvstyret kræve sin ret? Mon ikke der reelt vil være helt selvstyrende kinesiske områder. Ikke mindst hvis en del af arbejderne i minen er personer, som er dømt til slavearbejde i en arbejdlejr. Sådanne personer er der ca. 4 millioner i øjeblikket. En stor del af dem er Falun Gung udøvere. I kinesiske miner i Afrika er der netop i enkelte miner, som bruger tvangsarbejdere i dag.

Vil det ikke være en god ide, hvis vi nu laver et tillæg til Selvstyrerloven.
Som loven ser ud i dag, så kan Grønland selv beslutte om de forlader Rigsfællesskabet.
Burde vi ikke ikke oprette en konto, hvor alle udgifter til Grønland opgøres særskilt. Når så milliarderne strømmer ind i Grønland, og de ikke længere ønsker at dele Rigsfællesskabets undergrundsindtægter med os andre, så foreligger der en regning, som skal betales ved skilsmissen.

Et krav om en sådan konto vil naturligvis betyde højlydte protester.
Men det er vel ikke værre end når en 30-årig hjemmeboende søn i familien bliver bedt om at deltage i huslejen og i indkøbene til køleskabet. Siden 1957 har Danmark via Bloktilskud gjort det muligt for Grønland at lege et ansvarligt styre.

tirsdag den 30. oktober 2012

Kald da bare skibet for København

Omdøb Fregatten Jylland til København.

Hvis Statsstøtten til Fregatten Jylland skal bevares er der kun en løsning med den nuværende RAF-regering.



Bestyrelsen bag det historiske krigsskib skal bare omdøbe skibet til Fregatten København.


Når man ser på den kulturelle spradebasse Elbæk, så mangler Fregatten Jylland tre klare kvalitetskrav:

Den har ikke så meget med København at gøre, den er ikke et symbol på det multikulturelle og den indeholder intet af Kaos-piloternes event-mageri med ølboder og gratis udlevering af balloner til børnene.

De to sidste punkter er der ikke meget at gøre ved.

Men man kan da omdøbe krigsskibet til Fregatten København, så falder der lidt penge af til den.

Men én ting er den radikale ministers manglende historiske forståelse.



Hvordan kan de socialdemokratiske kernevælgere se på ministerens nedlæggelse af Danmarks fortid.


fredag den 19. oktober 2012

Helt almindelig?

Fik Helle Thorning en almindelig behandling hos SKAT ?




Det har ellers været mantraet gennem de sidste par år.

Det har været en hel almindelig sag og den er gået helt efter bogen. Der er ikke sket noget ekstraordinært.



Men indebærer en helt almindelig sag hos SKAT, at de tre øverste embedsmænd i SKAT København sætter sig ned sammen med tre ganske overordnede embedsmænd fra Skatteministeriet, og gennemgår en enkelt, angivelig ordinær skattesag ?



Da disse sikkert særdeles svære drøftelser munder ud i, at hr Thorning vil blive godkendt til almindelig dansk skattepligt, så må der øjensynlig gøres noget.

Og reglerne ændres straks under behandlingen af den helt almindelige sag med tilbagevirkende kraft.



Mon også min helt almindelige skattesag kræver 6 topembedsmænds undersøgelser i en række møder.

Hvis det betyder, at reglerne for netop mig ændres i personlig positiv retning, ser jeg frem til ændringerne og at overskydende skat kan sendes til min Nem-konto. Jeg håber at pengene når frem til julehandelen.




mandag den 15. oktober 2012

Schweiz forbereder sig på Ragnarok

Politik er ofte selvmodsigende.


På den ene side ser man, at Nobel Kommisionen tildeler EU årets fredspris, som en hyldest til sammenslutningens evne i dag til at sikre freden.



På den anden side kan man opleve, at man i Schweiz netop i de samme dage afholder den største militærøvelse gennem de sidste 10 år. Med genindkaldelse af alle reserver.

Scenariet i Schweiz for øvelsen er deres frygt for EUs snarlige kollaps.

Berns største frygt er opløsning af nabolandenes hære, som en følge af almindelig ustabilitet. Eurozonens krise og de følgende hårde nedskæringer overfor alle områder, vil også give store militærnedskæringer.

Hvis protesterne i Sydeuropa spreder sig over andre dele af Europa, vil politi og de bevæbnede styrker opleve, at de er særdeles dårligt udrustet. Ikke mindst hvis arnestederne for urolighederne er de mange NoGo zoner med muslimsk befolkning, hvor politiet end ikke i dag kan komme ind uden store problemer.



Så lige nu klapper EUs ledere hinanden på ryggen for Nobelprisen, alt imens man i Schweiz afprøver hvordan man bedst sætter militæret ind for at forsvare sig mod et Europa i borgerkrig.


Billede er planket fra Hodjas rigtig gode blog:







torsdag den 11. oktober 2012

Stemmer socialistisk, men vælger privatskoler

I København stemmer rigtig mange socialistisk. Det viser valg efter valg. Men selvom man gør det, så kan man bagefter godt fravælge konsekvenserne, nemlig den multikulturelle folkeskole.


Vi skal være så åbne overfor det fremmede, er mantraet, men når det kommer til lille Christian eller Christina, så kniber det.

Borgmester Anne Vang kan tale herfra og til dommedag om mediernes rolle, men forældre vil det bedste for deres børn, og de tænker ligeså meget med hjernen som med hjertet, når de fravælger en islamiseret folkeskole. Som Information meddeler: Hvert andet barn på Indre Nørrebro sendes i privatskole, andre områder er næsten lige så hårdt ramt.

Hvad ville du gøre, hvis to tredjedele af eleverne på den folkeskole, dit barn hører til, var tosprogede, og skolens karaktergennemsnit var væsentligt lavere end landsgennemsnittet? I Blågård Skoles distrikt på Indre Nørrebro i København har forældrene til 45 procent af børnene valgt at sende dem i privatskole. Det viser tal fra Københavns Kommune. Det er ikke Dansk Folkeparti propaganda, men facts fra kommunen.

Ved det seneste folketingsvalg fik SF og Enhedslisten mere end 40 pct. af stemmerne på Nørrebro. Partier, der normalt officielt støtter en stærk folkeskole.

»Privatskolen er ikke længere et ideologisk tilvalg. Privatskolernes fremgang handler om et fravalg af folkeskolen, og det er samfundsmæssigt dybt problematisk. Det kan godt være, man stemmer venstreorienteret, men når det kommer til ens børn, så vælger man med hjertet og ikke hjernen,« siger Niels Egelund.

Det er positivt, at forældrene træffer det valg, som de finder bedst for deres barn. Det koster lidt ekstra at gå i privatskole, men man er rede til at ofre det, for at sit barn slipper for det multikulturelle samfund, man ellers kæmper for ved at stemme rødt ved valgene.



Det er da et paradoks.


Gå bare udenom borgmesteren.



Prøv dette link hos Danske Kommuner


http://www.danskekommuner.dk/Blog/Morten-Dreyer/Svarer-Borgmesteren-ikke-straks-sa-sporg-oppositionen-i-stedet-De-er-nok-hurtigere/



mandag den 8. oktober 2012

DF overhaler nok S i november måned

Sådan!!!

Nu har partierne nærmet sig hinanden.

Greens sidste meningsmåling viser, at fru Thorning har ført Socialdemokraterne fremad og især nedad. De står nu til bare 29 mandater. Det må skabe eftertænksomhed under gruppemøderne, når de sidder i rundkreds og ser på partifællerne: Hvem af os vil ikke overleve næste valg?

Til gengæld står Dansk Folkeparti - de ikke stuerene, som du husker - til 26 mandater.
Tænk bare 3 mandaters forskel.
Mon ikke DF vil overhale Thornings kernetropper sådan omkring medio november måned?

Mon Thorning og hendes regering når at få importeret nye vælgere nok fra Somalia og Rumænien, så de kan genvælges. Der kommer rigtig mange nu. Det må være strategien bag de åbne grænser, hvor en fattigdomsflygtning modtager en understøttelse, som er dobbelt så stor som folkepensionen.

En folkepensionist, som har opbygget Danmarks rigdom, får det halve af hvad en indvandrer, der kan sige ASYL får.

tirsdag den 2. oktober 2012

Teselskabet blev starten på et blodrigt opgør.

Et valg af formand hos SF er ikke noget teselskab, er en metafor som bruges igen og igen. Men mon de aner hvad det betyder ? Jeg tror det ikke.


Udtrykket kommer fra indledningen til den amerikanske uafhængigheds krig fra 1775 til 1783.

England havde spændt de amerikanske kolonier hårdt ind i store skatter og afgifter, som ødelagde deres fremtidsudsigter.

Et ophidset protestmøde i Boston, den 16. December 1773, endte med at en gruppe borgere om natten gik ombord på et teskib i Bostons havn og kastede hele lasten af te i vandet. En stor provokation overfor den engelske konge, som mistede tolden og ikke mindst sin respekt.

Te-aktionen blev starten på oprøret mod England. De otte års krig blev ekstremt blodrigt med mange dræbte, inden England opgav.



Det bliver spændende at se, om SF-opgøret forløber på samme måde.

Først et relativt uskyldigt udspil med tab af en skibsladning te, eller en formand for SF, som endelig indså, det umulige i at være formand samtidig med at være udenrigsminister.

Ligesom de færreste deltagere i Boston kunne ane reaktionen i 1773, så viser det sig, at man ej heller i SF var klar over fremtiden.

Nu er der ikke længere kun to kandidater, som kæmper om magten.

Hele Børnebanden kæmper nu for livet imod traditionalisterne.

Når resultatet er kendt, vil der blive et blodbad, når taberne vil blive udrenset. Og imens holder Vestager og især Thorning vejret.

Vil resultatet blive en VR-regering, når krudtrøgen letter.








mandag den 1. oktober 2012

Hvor lang tid er 3 evigheder?

Hvor lang tid er 3 evigheder ?




Folketinget bør i denne samling gøre noget alvorligt ved udviste kriminelles genindrejser i Kongeriget.



Ved domme for alvorligere forbrydelser kan der udvises. Enten for et kortere åremål eller for evigt. Ved udvisningsdomme afsoner udlændinge oftest kun halvdelen af straffen inden de sendes ud. Det kan der være gode årsager til. Hvis udvisningen betyder, at vi aldrig ser forbryderen igen, kan det være en fair økonomisk løsning for Statskassen.



Hver dag udvises udlændinge og man skulle så tro, at den hellige grav var velforvaret. Vi slipper for dem i Danmark.



For godt et år siden dømte Retten i Glostrup hovedmanden bag danmarkshistoriens største røveri i Brøndby til 10 års fængsel og udvisning for bestandigt.

Så nu burde danskerne kunne føle sig sikre for resten af livet. Eller kan vi?



Hovedmanden Tayeb Si M´rabet er fransk statsborger med rødder i Nordafrika, men med forkærlighed for forbrydelser i Danmark.



Første gang offentligheden stifter bekendtskab med ham er i 1991, hvor han får en straf på 3½ års fængsel og udvisning for bestandigt for deltagelse i et voldsomt røveri mod en pengetransport fra Danske Bank.



Anden gang var i 1997, hvor han atter blev udvist for bestandigt. Det skete samtidig med 6 års fængsel for endnu et særdeles groft røveri mod en pengetransport. Under afsoningen blev han dertil dømt for drabsforsøg på en fængselsbetjent og en medfange.



Han er nu udvist for bestandigt i tre evigheder.



Man må spørge justitsministeren om hvor lang tid tre evigheder er. Er det længere end to evigheder, hr. minister ?



Nu er det jo ikke helt gratis at overtræde en udvisningsdom. Når ”franskmanden” har afsonet halvdelen af de 10 år bliver han udvist igen.

Hvis han dagen efter atter pågribes i Danmark, vil han blive varetægtsfængslet for en eller to uger og derpå udsendt igen. Det er straffen efter tariffen i byretten.

Det virker nok ikke særligt afskrækkende for en forhærdet morder, narko- eller voldsforbryder med en uges ophold i et arresthus.



Folketinget bør lave loven om. Overtrædelse af en udvisningsdom bør være særdeles kraftig og stå i relation til tidligere straffe.

For overtrædelsen af udvisningsdommen bør man mindst lade forbryderen afsone resten af sin dom fuldt ud, plus en tillægsstraf, som står i forhold udvisningsdommen.

Ved en gentagelse, må man konstatere at straffen første gang ikke virkede afskrækkende nok, så anden gang bør dommen indeholde en væsentlig forøgelse.

Myndighederne kunne ved en sådan dom, benytte afsoningsperioden til at efterlyse andre stater, som måske kunne være interesseret i at modtage ham efter den fornyede udvisning pga. andre forbrydelser begået i disse lande.










onsdag den 26. september 2012

Kan Grønland se bort fra alle regler ?

Grønland accepterer underbetalte kinesere




For at sætte gang i et mineeventyr har det grønlandske landsstyre fremsat et lovforslag, der skal gøre det muligt at importere billig, udenlandsk arbejdskraft. Fagbevægelsen er i oprør og taler om social dumping. Vilkårene er hårde, hvis man vil have udenlandske investeringer, fastslår professor og formand for rådgivende udvalg i Grønland.

Utilsløret social dumping og i strid med en stribe internationale konventioner må dommen lyde.

Men nu er det jo slet ikke Grønland, som giver arbejdstilladelserne. Det er en opgave, som er lagt hos Udlændinge Service, som håndterer den såkaldte GreenCard ordning.

Men mon ikke det er umuligt, hvis man da ikke bøjer reglerne helt vildt ?

En opholdstilladelse efter Greencard-ordningen gives efter en individuel vurdering på baggrund af et pointsystem, som bruges til at vurdere, om det er sandsynligt, at man vil kunne finde kvalificeret arbejde i Danmark og Grønland.

For at kunne få opholdstilladelse efter Greencard-ordningen skal man i alt opnå mindst 100 point. Pointene tildeles efter fem kriterier: uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder.





Det er også et krav, at man kan dokumentere, at man er i stand til at forsørge sig selv det første år i Danmark. Dokumentationen kan være en bankudskrift i ens eget navn, hvor det tydeligt fremgår i hvilken valuta og på hvilken dato, den er udstedt

Endelig er det et krav, at man under sit ophold i Danmark ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Uddannelseskrav

Akademiske uddannelsers niveau kan variere fra land til land, selv om de kaldes det samme. Det vil fx sige, at en bacheloruddannelse fra et andet land ikke nødvendigvis svarer til en dansk bacheloruddannelse.



Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering vurderer, om det er nødvendigt at få en ansøgers uddannelsesniveau vurderet af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, som er en styrelse under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.



Hvis man har en uddannelse, som svarer til et lavere niveau end en dansk bacheloruddannelse, er det ikke muligt at opnå point nok til at få opholdstilladelse efter Greencard-ordningen.

Med andre ord. Grønlands landstyres forslag har ikke en kinamands chance for at blive udført.

Enten stopper sagen med udelukkende at ansætte minefolk med en godkendt bacheloruddannelse, eller også skal der vedtages en særlov på området. Arbejdsminister Mette Frederiksen skal på regeringens og Enhedslistens vegne fremsætte et lovforslag, som sætter alle faglige og lovlige regler ud af kraft.

Jeg har tidligere efterlyst en grundig analyse om hvilke udgifter, som Danmark skal sætte sig i, for at udvikle råstofferne i Grønland. Som jeg ser det, så vil Danmark forlods bruge milliarder på projektet, og så snart indtægterne begynder at strømme, vil Grønland kappe alle bånd.


torsdag den 20. september 2012

En fabel om Koldkrigstiden - hvad nu hvis ????

Bent Jensen burde skrive en fiktiv roman – helt fiktiv.


Efter fem år sætter historikeren Bent Jensen punktum i sin rapport om de indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.

Historikeren har opgivet få afklassificeret en række hemmelige dokumenter fra perioden. Men resten er nu klar.

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) oplyser således, at Bent Jensen har meddelt, at »den gennemskrivning af det 1.000-sider lange manuskript til værket om Danmark under Den Kolde Krig, som blev nødvendiggjort af de mange afslag på afklassificering af ofte centrale dokumenter, nu er afsluttet«.

Halvandet års ventetid er nu slut. Det seneste halvandet år har historikeren ellers måtte afvente, at såvel Stats- som Justitsministeriet - og herunder Politiets Efterretningstjeneste (PET) - ophævede begrænsningen på hans brug af dele af det fortrolige kildemateriale, som i første omgang indgik i koldkrigsrapporten.

Bogen skulle efter planen udkomme her i efteråret. Den bliver spændende at læse.

Men Bent Jensen må ikke hvile på laurbærbladene.

Jeg vil derfor opfordre ham til at skrive en fiktiv roman med udelukkende fiktive personer, hvor Bent Jensen skriver en fabel over hvordan en historie kunne hænge sammen, naturligvis kun som et eventyr, uden relation til hverken nuværende eller afdøde personer i ind- og udland.







onsdag den 19. september 2012

Ussel S politik på kulturen.


Socialdemokratisk kulturpolitik er en skandale. De har deponeret deres kulturpolitik hos kaospiloten fra Aarhus, Uffe Elbæk. Som radikal opfatter han al kultur som noget multikulurelt, hvor staten skal give støtte til allehånde indvandrings projekter. Derimod kan historiske klenodier, som f.ex. Fregatten Jylland, sejle i sin egen sø.
Det er gængs radikal politik, og kan ikke overraske.
Men hvordan kan socialdemokraternes bagland dog godkende det.
Det er også de socialdemokratiske medlemmers forfædre, som bemandede skibet under Slaget ved Helgoland i 1864. Det var her Danmark vandt den eneste sejr i krigen 1864.
Der har været enighed i Danmarks Radios bestyrelse om at satse stort i en serie om krigen med titlen, Slagtebænk Dybbyl. Samtidig med at serien begynder, så kan man pakke Fregatten Jylland ned og lukke og slukke.
Socialdemokraterne er en skændsel, hvis det sker.

Nørreport har brug for fast politivagt

Politi og DSB bør tage hinanden i hånden og gøre noget ved kriminaliten på Nørreport Station.


Det er Danmarks største plads for lommetyverier. Hver dag bestormes politistationerne med anmeldelser om tyveri. Dertil er Nørreport Station den centrale omstigningsstation for både Metro, S-tog og Regionaltog.

Tænk om politi og DSB gjorde noget ved sagen og beskyttede de rejsende mod de platugler og gemene forbrydere, som opholder sig på stationen.

Der er i dag adskillige overvågningskameraer opsat, men de er kun sjældent betjent, da man angiveligt ikke kan afse mandskab.

Opsæt det nødvendige ekstra antal kameraer op og sæt en fast vagt på overvågningen, og giv ham så et direkte telefonnummer til nærmeste politibetjent.

CCTV overvågning i Storbritanien viser, at en erfaren vagt let kan spotte de kriminelle, da de i sagens natur opholder sig længere tid på stationen end ordentlige borgere.



Vi kan ikke være bekendt, at så mange bestjæles dagligt, når det enkelt kan forhindres.



Hoveriet genindført

Hoveriet kommer hurtigt tilbage, denne gang for kommunerne.


I årene fra 1740 og frem til 1800 havde vi Stavnsbåndet i Danmark. Personer imellem 6 til 40 år kunne kun forlade det lokale gods, med godsejerens forlods skriftlige godkendelse.

Dette sker for at sikre storbrugene en stor stabil, om end modvillig arbejdsstyrke. Når Nådigherren måtte ønske det, så skulle alle imellem 6 og 40 år stille til hoveri: At arbejde på godsets jorde og bygninger fra daggry til aften. Når der her var pløjet, sået og høstet, så kunne bønderne arbejde på deres egne marker. Det var andre tider dengang.



Men i dagens Danmark kommer tiden tilbage med hoveriet for kommunerne.

Ser man på papiret, så har kommunerne selvstyre. Formelt kan de styre egne anliggender efter lokale forhold.

I højtidelige stunder fejrer man det lokale selvstyre med hævede champagneglas og med en stille undren over andre landes centrale styring af det kommunale. Det er godt, at vi har det gode danske kommunale system, er der bred enighed om i sådanne situationer.



Men den overordnede statslige styring ned i de mindste ting breder sig. Med cirkulærer og andre krav, sættes der snævre rammer for kommunernes frihedsrettigheder. Ganske vist sker det nu uden brug af ridefogeder og deres træheste, som kunne invalidere en rask mand for livet ved 24 timers ophold på den. Alene truslen herom fik menneskene til at rette ind.



Alle med bare et lille kendskab til det kommunale system, vil have utallige eksempler på ejendommelige handlinger i kommunen pga. de rigide regler, som man skal følge. Regler som ingen indflydelse har på kvaliteten. Se det i øjnene, byrådene er tæt på borgerne og skal stå til regnskab overfor dem hvert fjerde år. Derimod vil en kontorchef i en styrelse aldrig blive draget til personligt ansvar, selv om kommunerne spilder formuer på latterlige detaljer, som intet betyder i den enkelte kommune.



Lige nu arbejder landets kommuner med Vandhandleplaner. Det sker pga. Miljøstyrelsens nye krav på foranledning af EU. Alle landets vandløb skal deles i to slags: Grøft eller naturlig å.

Hvis der fra ministeriet dømmes naturlig å, så skal kommunerne udarbejde planer og uddelegere opgaver.

I Dragør har ministeriet foræret os kommunens første å. Det er en gravet grøft på 900 meter fra 1910, hvor halvdelen er en bare 20 centimeter dyn rende i halvdelen af længden uden vand siden parcelhusene blev bygget omkring den.



Det er absurd. Men desværre er det ikke en enlig svale.




torsdag den 13. september 2012

Flyt Fregatten Jylland til Københavnsområdet

Onsdag havde hr. Otto Klæber et godt forslag om Fregatten Jylland i Berlingske:


Flyt den til Københavnsområdet, hvor publikumsunderlaget er langt større, end den nuværende placering.





Ideen er rigtig god. Tidligere var der 50.000 gæster årligt, det er nu dalet til 25.000, hvoraf en del er skoleklasser på tur.





Problemet er dobbelt, for naturligvis har placeringen indflydelse, men det er også væsentligt, at vi oplever unge mennesker, som vokser op uden anden historisk referance, end at skuespilleren Jørgen Buckhøj, maskeret som Mads fra Skjern, ankom til byen Korsbæk i år nul.

Før da var alt Oldtid og uden interesse.





Men til gengæld er serien Matador nærmest bleven sakral på trods af åbenlyse fejl. Tænk at lade den danske modstandsbevægelse imod nazisterne, være under ledelse af den særdeles radikale doktor. Det var absurd, at forestille sig en radikal, som risikerer noget som helst for noget så abstrakt som frihed og selvbestemmelse.



Vi skal i Danmark værne om Vor historie på trods af kulturministeren. Vi skal være stolte over Vores arv, selvom Danmark gennem århundredene var en særdeles væsenlig spiller på det militære område.





Ikke mindst på det sømilitære område, hvor vi totalt besejrede den tyske flåde ved Slaget ved Helgoland i 1864. Under slaget deltog Fregatten Jylland med en markant indsats.

Det skal vi mindes.





En flytning kunne være en god løsning for atter at sætte spotlyset på dansk historie. Vi skal genoplive historien fra før 1945.





Og skal fregatten flyttes, vil jeg foreslå at Dragør vælges. Vi har plads og der var mange søfolk om bord fra netop Dragør.





Godkendelse af udenlandsk arbejdskraft på Grønland

Når nu de grønlandske projekter går i gang, vil der være et problem.
Kineserne vil til det første projekt alene komme med små 3.000 ansatte for at opbygge en mine.

Men hvordan vil Udlændinge Styrelsen takle den situation ?

At ansætte så mange kinesere på engang med greencard ordning vil kræve en enorm indsats, som man slet ikke er gearet til.

Det betyder, at Danmark vil stå med millionregninger for sådanne opgaver, hvorimod indtægterne sker hos den grønlanske elite og måske lidt til Selvstyrets kasse.

Hvofor vedtog Folketinget dog at overføre bestemmelsen over undergrunden til selvstyret. Alle andre økonomiske forhold betyder, at Danmark skal betale, og at eliten påGrønland får en god indtægt.

søndag den 9. september 2012

Morten Bødskov ævler og ævler

Mage til politisk ævl som Bødskov kom med forleden i TV2 skal man lede længe efter.



Som ansvarlig minister blev han spurgt om, hvad han ville gøre med de mange afrikanere, som efter en ulovlig indrejse tjener penge på narkohandel på Vesterbro.



Han vrøvlede udenom og gentog sig selv for ikke at svare.



Hvor ville det have været enkelt, hvis Bødskov bare havde sagt, at Thorning-regeringen er imod enhver form for grænsekontrol. Alle skal være velkomne, som Integrationsminister Karen Hækkerup udtaler og slår ud med armene.



Og så må vi da tåle de udenlandske forbryderbanders terror.



Hver dag lander der fly fra Italien fyldt på med ulovlige indvandrere, som bare kan vandre ud i byen. Da det er intern Schengen rejse, må politiet ikke kontrollere papirerne. Det har regeringen bestemt.



Til gengæld skal politiet efterfølgende forsøge at dæmme op for forbrydelserne, da ulovlige indvandrere i sagens natur ikke har en arbejdstilladelse, og derfor må leve af forbrydelser.



Tænk om man ved en grænsekontrol kunne frasorterer en del kriminelle?



Hvorfor blev grænsekontrollen nedlagt?


onsdag den 5. september 2012

Konservativ Kulturpolitik

Kommunalpolitik ER nu morsomt til tider





Konservative demonstrerede deres vidtfavnende kulturpolitik




På sidste møde i byrådet blev Underskudsgarantien til Dragør Musikfestival drøftet på konservativ initiativ. De var for at udtrykke det mildt, særdeles meget imod, at Dansk Folkeparti, sammen med byrådets andre ikke-konservative, havde sagt OK til den kommunale støtte.



Under Asger Larsens afvisning nævnte han morsomt nok, at de konservative altid var positive overfor diverse kulturarrangementer. Ja, det udtalte AL wi ramme alvor.



Da jeg mener at have en vis hukommelse, og ikke kunne sætte ord på en konservativ kulturstøtte i de sidste 30 år, bad jeg om ikke de venligst kunne oplyse om hvilke 3 kulturarrangementer, de rent faktisk har støttet i de sidste mange år.



De kunne ikke nævne et konkret projekt.




Hvis det havde stået til C, så var biografen omdannet til lejligheder og vores internationalt berømmede museum nedlagt. Selv i 1996, da Dragør havde besøg af dronningen, var det netop de konservative, som stemte imod enhver form for udgift til jubilæumsfestlighederne med Dronning Margrethe på besøg.



Pornofilm på St. Magleby Rådhus




Men hvis jeg skal være helt ærlig,så er der dog to kulturtiltag, som C har støttet tilbage før 1970.



> Det ene var da Susse Wold charmerede den daværende C-Borgmester, Albert Svendsen til at give Ungdommens Teater tilskud til ungdomsabonnementer. Det hjalp da Susse Wold smilede, og hun samtidig kunne garantere, at der maksimalt kun var 2 abonnenter i kommunen. Så gav han sig og blev kulturel.



Anden gang var da Albert Svensen udlånte rådhuset til optagelse af en spillefilm. Da den kulturelle erfaring var stærkt begrænset, forstod han ikke, at en "Stjernetegnsfilm", ikke var særlig kulturel eller havde noget med astrologi at gøre.

Det skulle have været en minderig dag på kontoret under optagelserne, hvor splitternøgne starletter smuttede rundt imellem Havnestuen, Dragørstuen og St. Maglebystuen med Suzanne Bjerrehus og Louise Frevert i spidsen.

Dagene derefter var lidt grå ovenpå denne oplevelse for gæster og personale på rådhuset.

>

Sådan skaffer man vælgere.

Det er måske slet ikke så svært at få vælgere, hvis man altså er konsekvent:


Foden_C20120213_I120217072320

tirsdag den 4. september 2012

En asylansøger får det dobbelte af en folkepensionist

Regeringens politik er nu slået igennem.




Et stort antal asylansøgere er blevet taget i at forsøge at fuppe sig til asyl i Danmark ved at udnytte et hul i kontrollen.



De forsøger at få asyl, selv om de allerede har opholdstilladelse i et andet EU-land - hvis de har held med tricket, kan de få sociale ydelser udbetalt i flere lande samtidig. Ifølge politiet findes asylsvindlerne især blandt de 592 somaliere, der er kommet til Danmark i 2012.



Der er afdækket en række asylsager med personer, der i forvejen har opholdstilladelser i Italien, og som derfor ikke står i det europæiske fingeraftryksregister, der kun er et register over asylansøgere. Heraf en hel del flere asylansøgere af somalisk herkomst i 2012, hvor mange af dem har enten en asylsag eller en opholdstilladelse i Italien eller Grækenland.



Det viser sig, at folk ofte søger asyl under forskellige identiteter, hvilket gør opklaringen besværlig.



Fingeraftryk slettes



Alle asylansøgere i Europa bliver registreret i en gigantisk fingeraftryksdatabase, så man kan se, hvis de har søgt asyl før i andre lande - i så fald skal man nemlig retur til det land. Men så snart at man får en opholdstilladelse, så ryger man ud af databasen. Det er da idiotisk. I så fald kan politiet kun opdage snyderiet, hvis de opdager, at noget er galt når de afhører asylansøgeren. Og det er det hul, som anslået flere hundrede asylansøgere har udnyttet ifølge Udlændingeservice.



Man må sige, at reglerne er blevet ændret siden regeringen trådte til. Danmark er blevet et Mekka for udenlandske platugler. Udlændingestyrelsen bekræfter, at der i det seneste års tid er kommet ’ganske mange’ asylansøgere med opholdstilladelse og besøgsvisum i EU-lande som f.eks. Italien - så mange, at Udlændingeservice kæmper for at oprette ekstra asylpladser landet over. Det var bl.a. baggrunden for den ulovlige udvidelse af Asylcenter Kongelunden i august måned.



Den omfattende asylsnyd og manglende kontrol kommer bag på Justitsminister Morten Bødskov (S)

Det er jo fuldstændig forrykt, at landets justitsminister fjerner en række kontrolmuligheder uden på forhånd at tænke konsekvenserne igennem. Konsekvenser som er erkendt i de fleste andre EU-lande.



I magasinet Dansk Politi, som er betjentenes fagblad, er indvandringen efter regeringsomdannelsen beskrevet. Man har fjernet enhver kontrol med pas eller andre papirer for flyvninger indenfor Schengen området. Så fire gange hver uge lander et fyldt fly fra Syditalien i Aarhus med især mange somaliere. Uden nogen form for kontrol kan de gå direkte ud i Aarhus. Politiet er blevet direkte forbudt at kontrollere deres papirer medmindre der foreligger en skærpet mistanke om narkosmugling eller terroristvirksomhed. Ulovlig indvandring må ikke kontrolleres. Hver dag lander der også et fly direkte fra Milano i Kastrup helt uden kontrol.



Så man lever fuldt op til Integrationsminister Karen Hækkerups holdning, når hun slår ud med armene og byder alle velkomne.

Alle er i hendes objektiv velkomne til landet, og hvis de bare kan udtale ordet "Asyl", så kan de få evig ophold på fast kontanthjælp på ca. 12.000kr/mdr plus det løse.



Det er måske værd at tænke på, at med denne kontanthjælp, så modtager de dobbelt så meget hver måned, som en dansk folkepensionist, som gennem 50 år med slid har opbygget Danmarks værdier. Det fulde folkepensionsbeløb er til orientering på ca. 5.500 kr/mdr.



Men alt er et spørgsmål om prioritering, og regeringen har nedprioriteret folkepensionisterne.






søndag den 2. september 2012

Grønlandsaftalen bør ændres

Folketinget brød Grundloven i 2009 med aftalen med Grønland om råstofferne.


Man glemte helt: Ӥ 1 i Grundloven:

Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige.”



Højesteret bør tage aftalen fra 2009 om råstofsudnyttelsen på Grønland op til en bedømmelse.

I Danmark har vi desværre ikke en Forfatningsdomstol, som løbende kan fastholde Folketinget på at overholde Grundloven. Men Højesteret kan dog vælge selv at tage en sag op, hvis den findes særdeles væsentlig.

Og anslåede råstofs værdier på over 10.000 milliarder kroner må anses som væsentlige.

Det var kun Dansk Folkeparti, som stemte imod at lade retten til undergrunden overgå til Selvstyret.

Det står klart, at Danmark har haft – og fortsat har – alle udgifterne, mens Grønland får alle indtægterne. Allerede inden den første dråbe olie kan Berlingske berette om jernminedrift ved Godthåb, som alene i skatter og afgifter skulle give et afkast på 32 mia. de første 15 år. Og ved det sydgrønlandske Kvanefjeld, venter uran-milliarderne. Tænk om Folketinget i stedet havde oprettet en Råstoffond, så milliarderne kunne komme hele Danmark til gode og ikke bare det politiske parnas på Grønland.

Højesteret kan med henvisning til Grundlovens § 63 Stk. 1.

Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser…

tage sagen op over den politiske overtrædelse af Grundloven.

Efterhånden som konsekvenserne viser sig, kan man opleve, at der er politikere som er begyndt at fortryde.

Højesteret bør underkende aftalen, der er til skade for Rigsfælleskabet.








torsdag den 30. august 2012

Socialdemokratisk kulturpolitik i praksis

Skynd dig, hvis du vil se Fregatten Jylland. Om føje tid vil den være væk.




Regeringen med Socialdemokraterne vil fjerne støtten til Danmarks klenodiet fra 2013, Verdens længste træskib.

Det er et meget imponerende skib, som var med i Slaget ved Helgoland i 1864, hvor den danske flåde klart slog tyskerne. I anledningen af 150 årsdagen er Danmarks Radio ved at indspille Slagtebænk Dybbøl til minde om krigen.

Men Kulturministeren er hurtigere. Allerede fra januar 2013 vil tilskuddet være væk.

Så hvis du vil opleve at stå på dækket af et imponerende krigsskib og opleve vilkårene for vor fortid, så besøg skibet inden vandalerne i regeringen smadre vore fortidsminder.

Er det socialdemokratisk politik ?

Så når serien om Slagtebænk Dybbøl kører over skærmene, så vil den historieløse regering have slagtet Fregatten Jylland.



Episode fra Slaget ved Helgoland - maleri af Chr. Mølsted



onsdag den 29. august 2012

Sløseri koster jobs på Amager Hospital

Amager Hospital vil bære den største besparelse

Fejl i administrationen i regionen koster mange jobs på Amager.

Amager Hospital skal nu spare yderligere pga. banal budgetfejl på Hvidovre Hospital. Regeringspartierne har i Region Hovedstaden valgt at sammenlægge en række hospitaler for at spare penge. Det er ikke altid gået lige godt

Region Hovedstaden glemte ”lige” at trække Hvidovres gæld ud af budgettet. Det betyder, at man nu mangler 38 millioner kroner. Økonomidirektøren Peter Mandrup Jensen kalder fejlen ærgerlig, beklagelig og menneskelighed, men at det kun går ud over samarbejdsgruppen Hvidovre og Amager hospitaler. De andre hospitaler går fri.


Men selvom det betegnes som ærgerligt, så betyder det at 85 personer nu fyres, selvom man bruger den pæne formulering om, at 85 stillinger nedlægges. Men det ændre ikke ved, at man på Amager Hospital nu skal spare pga. fejl andetsteds. Det er ikke fair og vil medføre dårligere service på Amager. Og dertil neddrosles en række skadestuer, så de lukkes allerede kl. 22:00. Det er netop om aften og nat, det er sværest for tilskadekomne, at komme til skadestuen ved ulykker.


Som suppleant til regionsrådet for Dansk Folkeparti, kan det virke frustrerende, at Amagers befolkning skal bære omkostningen tungest, for der lægges op til, at fyringerne forventes primært at komme på Amager. Det er ikke acceptabelt af Socialdemokraterne, Radikale og SF. Men de har et flertal sammen med Enhedslisten, så de kan gøre det.


Besparelser kunne være undgået

Regionen er til gengæld særdeles langsommelig i dets håndtering af tomme bygninger. 1. Januar 2011 blev Hørsholm Hospital forladt. Det står nu helt tomt og har en værdi på 180 millioner kroner. Helt tomt er det dog ikke, det er et par gange brugt til filmoptagelser og som politihundetræning. Det er der ikke meget hospital over. Ej heller indtægter for regionen.

Også Esbønderup Hospital er blevet lukket. Siden juni 2011 har det stået tomt. Værdien her er på 80 millioner kroner.



Havde man fra Regionsformanden, Vibeke Storm Rasmussen (A)´s side forberedt sig en smule på disse nedlæggelser, så havde man forberedt salget af bygningerne. Det flyder og regionen taber penge hver dag pga. bygninger, der står tomme.



Men nu kommer der 38 millioner kroner i kassen fra især Amager Hospital. Men det koster afsked med 85 dygtige og loyale medarbejdere. Dertil forringet service på Amager.


Morten Dreyer
Suppleant til Region Hovedstaden for Dansk Folkeparti.

50-årig i ægteskab med 11 og 13 årige små tøser ?

Mennesker skal kunne indgå i de familieformer, de ønsker. Om det så er et ægteskab mellem mand og kvinde, to mænd eller måske en kvinde og to mænd.


Sådan mener Radikal Ungdom.

Det er uacceptabelt, at vi er så snæversynede i Danmark mener formanden, Ditte Søndergaard. Hun var ved sidste valg bare 111 stemmer fra at komme i Folketinget. Så virkeligheden er nær.

Men er det så ikke også bare småborgerligt snæversyn, at kræve 18 år som grænse for ægteskab ? Så med de radikales nyeste udspil, må der vel være åbent for et sandt ligeværdigt ægteskab mellem en 50-årig mand og to småtøser på 11 og 13 år?

Mon ikke vi må konstatere, at radikale ikke er af denne Verden.




mandag den 27. august 2012

Egner Arbejdsminister Mette Frederiksen sig til sit job ?


Forleden skrev hun en kronik sammen med andre socialdemokratiske spidser i Politiken om partiets fremtidige politik.


En kronik, som ikke lever op til kravet til en 9. Klasses afgangsprøve. Banale grammatiske fejl, hvor hun ikke kender forskel på ligge og lægge, samt forskel på entals-og flertalsformer. Dertil bruger hun metaforer, hvis betydning, hun end ikke aner hvad betyder. Ballast for et skib er bestemt ikke negativ, det er rent faktisk en nødvendighed for sikker sejlads, men hun mener øjensynlig, at ballast i tilværelsen er et stort problem?
Sproglig armod fra en top minister.




Men en ting er sproget, noget andet er hendes korte hukommelse. Aner hun hvad hun siger og gør ?

”Hele seniorområdet har ikke tidligere været prioriteret, og det er nødvendigt at sætte ind her…..Især fordi den tidligere regering lavede en reform af hele efterlønnen uden at tænke meget over vores seniorer.”

Det udtaler hun.
Har hun helt glemt, at Efterlønnen blev afviklet af den socialdemokratiske regering med den kleine Mette Frederiksens egen stemme. Det var rent faktisk hende selv, som fremlagde lovforslaget i Folketinget og efterfølgende som minister underskrev loven.

Enten er hun en hykler af rang, eller også har hun en usædvanlig dårlig hukommelse.








mandag den 23. juli 2012

Fra sande helte til stemmekvæg

Revolutions romantikerne i Enheds Listen fik lige en uges friløb inden den kleine Johanne kom hjem fra ferie og slukkede deres våde drømme. En uge med barrikader i gaderne og standretter i kasernegårde, hvor klassefjenderne blev skudt på række og geled. Drømmene eksisterer i de gamle fra SAP. DKP, KAP m.m.m. fra EL.


Men det bliver spændende til efteråret, når Finansloven skal vedtages. Gennem 30 til 40 år har EL folkene levet i troen på socialismens ultimative sejr – og nu er de så blevet stemmekvæg for de radikale. Gamle militærnægtere og demonstranter fra de mange tabte sager, skal nu gøre sig rede til at stemme for Finansloven med militærudgifterne til NATO og kampfly. I stedet for at opfylde EL´s valgløfter om flere pædagoger og økologi skal de stemme for flere avancerede raketter fra Israel og USA. Får bare et par af dem moralsk forkvabbelse eller bondeanger, så falder regeringen som en sten. Det bliver spændende at overvære.




tirsdag den 17. juli 2012

Oluf Olsen angav danskere til Stalins bødler

Det er nu kommet frem, at forhenværende Rigsarkivar Oluf Olsen var en af Stalins nyttige idioter.




Uden selvstændig tanke fulgte han opfordring fra sovjetrussiske diplomater om at fremskaffe sindelags vurderinger af en række danskere. I dag undskylder han det med, at det var en kulturattaché på ambasaden, som var hans kontaktmand. Men hånden på hjertet. Hvor mange troede på, at Sovjetunionen i 1949 efter 2. Verdenskrigs ragnarok, havde økonomisk overskud til at sende en kulturformidler til et lille land som Danmark ? Et land, hvis eneste interesse for diktaturstaten var indmeldelsen i NATO i netop 1949 og den sovjetiske flådes uhindrede gennemsejling af danske farvande.

Gennem årede derefter har hr. Oluf Olsen modtaget en række hædersbeviser, som tak for lang og tro tjeneste.

Bl.a. Den Kongelige Belønningsmedalje. Den blev givet for netop tro tjeneste.


Er der enkelte hædersbeviser, som hr. Oluf Olsen i lyset af hans landssvig, måske burde tilbagegive i respekt for Danmark ?







fredag den 13. juli 2012

Muren på Roskilde - det bruges nødhjælpspenge også til.

Er Henrik Stubkjær egnet til at lede Folkekirkens Nødhjælp (FN) ?


Først bruger han 550.000 kroner på et mediestunt på Roskildefestial ved at opføre en kopi af sikkerhedsmuren fra Israel. Men det er en gentagelse fra et tidligere år og mislykkes totalt, da emnet mellem folk blev om hvorvidt FN i grunden bare er fjendsk overfor jøderne.

Men muren i Israel har bevidst sin berettigelse, da antallet af angreb fra Gaza er minimeret.

Stubkjær finder det racistisk, at en debattør har foreslået at FN burde have delt kondomer ud i Gaza, i stedet for mediefloppet med muren i Danmark.

Men er det racistisk ? Er det ikke bare en konsekvens af Forenede Nationers fremskrivninger.

I 1947 var der a. 200.000 beboere i Gaza, som ernærede sig kummerligt med lidt landbrug og kystfiskeri. I dag er der 1.5 million, hvor 44 % lever af nødhjælp fra Vesten. I år 2040 vil der være anslået 3.5 millioner indbyggere. Da Gaza aldrig vil kunne brødføde egen befolkning, kunne det så ikke være en løsning med en befolkningsbegrænsning.

Gazas største problem er den enorme ulighed. Vi ser dagligt reportager, hvor journalister står ved åbne kloaker og nedslidte huse og bringer deres nedslående historier. Hvorfor sætter de ikke engang imellem sig ind i mere behagelige lokaler i et af de mange luksushoteller, som er forbeholdt eliten. Se f.eks. dette link for Root Club: http://www.rootsclub.ps/services.html#roots Det er luksus, som vi ikke ser i Danmark.

Men Muren på Roskildefestival gav dog et positivt udbytte. Henrik Stubkjær fik som stadeholder da et partouarmbånd gratis.








tirsdag den 3. juli 2012

Skal Danmark og Grønland skilles ?

Rigsfællesskabet med Grønland bør opsiges snarest.


Det er en logisk konsekvens af udviklingen, selv om jeg personligt beklager det.

For tre år siden valgte et enigt Folketing udenom Dansk Folkeparti, at overdrage alle rettigheder til undergrunden i Grønland til Selvstyrets suveræne forvaltning.

Siden er det gået hurtigt og aftalerne med en lang række udenlandske virksomheder står nu i kø.

Da Danmark stod for undergrunden var man særdeles tilbageholdende, da miljøet er særdeles sårbart. Grønland er langt fremme med prøveboringer nord for Diskosøen ved Vestgrønland. Risikoen er udslip ved boringerne. Hvis der sker udslip, vil oprydningen koste formuer, da alt materiel skal transporteres den halve jord rundt og vejret ofte er særdeles hårdt. Miljøet vil være ødelagt gennem årtier, om ikke i hundrede år. Og hvem hænger på regningen ? Olieselskabet BP´s oprydning i Den Mexikanske Golf vil være billigt i sammenligning.



Den grønlandske ”finansminister” Maliina Abelsen har offentligt på Grønlands vegne tilkendegivet, at de selv forhandler kontrakter på plads med udlandet.

Indblanding frabedes.



I dag understøtter Danmark selvstyret på mange områder.

Den største enkelte post er bloktilskuddet på ca. 3,4 milliard årligt til driften af samfundet. Med ca. 50.000 grønlændere svarer det til ca. kr. 68.000,- pr. borger. En familie med far, mor og tre børn får derved kr. 340.000,- om året i tilskud.

Udover bloktilskuddet er der en række andre ikke værdiansatte tilskud.

Danmark sørger for politi og retsvæsen og det meste af fængselsvæsenet.

Dertil kommer fiskeriinspektionen, redningstjenesten og underskuddet på flyvningen. Også vejrtjenesten og skibsruterne til Europa. Dertil stilles der uddannelsespladser til rådighed i Danmark for allehånde specialer. Hospitaler og sundhedstjenesten vejer også godt til sammen med skolelæreruddannelserne. Alle disse ekstra ydelser udover bloktilskuddet er det umuligt at sætte beløb af på. Men det løber op allerede i dag.


Men nu stiger prisen

Det gælder også kampen om Arktisk, havet rundt om Nordpolen.

Norge har netop vist vejen. De har købt de første to F-35 fly. De forventer at købe yderligere 50 fly i løbet af få år. Pris 60 milliarder kroner alene for anskaffelsen, så kommer driften.

Købet sker som en optakt til kampen om naturresurserne omkring Nordpolen.



I kapløbet om udvinding af de kolossale resurser i det arktiske område, hvor Norge, USA, Canada, Rusland og lille Grønland/Danmark alle gør krav på rettigheder, må man være forberedt. Selv Kina har meldt sig på banen.



Den norske regering har indset, at krav på del i udvindingen af resurserne kun tages alvorligt med vilje og evne til at håndhæve sin suverænitet; i givet med militær magt.



Det er ikke pebernødder, der spilles om. Muligvis ligger jordens sidste store forekomst af resurser i det arktiske område. En lang række lande er parat til at byde ind og være med til at dele kagen. F-35 flyet ser kolossalt dyrt ud; men er sikkert det mest omkostningseffektive militære isenkram på markedet i dag.



Skal Danmark på Grønlands vegne hævde retten over en del af nordpolsområdet, så kræver det militære kræfter og ikke mindst viljen til at bruge dem.



Har Danmark det ?



Hvis ikke, så bør Danmark måske hellere erkende det straks og trække sig ud af hundeslagsmålet om den fremtidige velstand. At bruge milliarder på udforskning og diplomatiske forhandlinger er spildte kræfter, hvis ikke man sætter militær magt bag. Så hellere sætte sig hen i kakkelovnskrogen sammen med den nuværende regering og fordele fattigdommen.



Skal vore veje skilles ?



Personlig finder jeg, at Rigsfællesskabet bør fortsætte.

Men det kræver, at der er sammenhold imellem Grønland og Danmark. Det er gået tabt i de sidste år.

Inden Danmark kaster en ekstra massiv indsats ind i samarbejdet med udgifter til udenrigspolitik og militær, bør vi afklare med grønlænderne om fremtiden skal være sammen eller hver for sig.



Disse forhandlinger bør afklares inden vi bruger flere resurser på Grønland, da vi naturligvis må respektere, hvis de helst ser, at Rigsfællesskabet opløses snarest.

Jeg håber det ikke, men er det deres ønske, må det respekteres.




mandag den 2. juli 2012

Pas på ryggen Villy

Jeg forstår godt Villy Søvndal.


Han må prioritere.

Gang på gang har udenrigsminister Villy Søvndal(SF) fremturet, at han vil gå forrest og kæmpe for mere kontrol med international våbenhandel ved FN's våben-konference, der finder sted i New York om et par dage.

Blandt andet sagde han om sin mærkesag i marts måned i år ved en tale på Århus Universitet.

- Ukontrollerede våben må heller ikke bidrage til kaos og vold i hænderne på kriminelle og ekstremistiske grupper i skrøbelige stater. Det er nogle af de ting, jeg går i spidsen for at sikre gennem en international våbenhandelstraktat her til sommer'.

Men Villy bliver væk fra sin mærkesag, et område hvor han virkelig ville gøre en forskel.

Det er forklarligt. Med alle de ukontrollerede dolke, som i disse dage bliver slebet i hans eget parti, blandt hans tidligere venner, er det klogt.

Villy, pas på hvem du vender ryggen til. Husk de to gode venner og kampfæller i Socialdemokratiet, Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen, som stod sammen med armene omkring hinanden ved kongres efter kongres. De bedste venner overfor alverden. Men så talte en af dem med de radikale.


onsdag den 20. juni 2012

Norge har netop vist vejen. De har købt de første to F-35 fly. De forventer at købe yderligere 50 fly i løbet af få år. Pris 60 milliarder kroner.


Det sker som en optakt til kampen om naturresurserne omkring Nordpolen.

I kapløbet om udvinding af de kolossale resurser i det arktiske område, hvor Norge, USA, Canada, Rusland og lille Danmark alle gør krav på rettigheder må de være forberedt. Selv Kina har meldt sig på banen.

Den norske regering har indset, at krav på del i udvindingen af resurserne kun tages alvorligt med vilje og evne til at håndhæve sin suverænitet; i givet med militær magt.



Det er ikke pebernødder, der spilles om. Muligvis ligger jordens sidste store forekomst af resurser i det arktiske område. En lang række lande er parat til at byde ind og være med til at dele kagen. F-35 flyet ser kolossalt dyrt ud; men er sikkert det mest omkostningeffektive militære isenkram på markedet i dag.

Det er et helt nyt fly, som vil være i front i de næste 40, måske 50 år på samme måde som F-16 flyene, som Danmark og Norge anskaffede i 70érne. Så sent som ved indsatsen i Libyen viste F-16 sig som et særdeles kraftigt våben.

Skal Danmark hævde retten over en del af nordpolsområdet, så kræver det militære evner og ikke mindst viljen til at bruge dem.

Har Danmark det ?

Hvis ikke, så bør Danmark måske hellere erkende det straks og trække sig ud af hundeslagsmålet om den fremtidige velstand. At bruge milliarder på udforskning og diplomatiske forhandlinger er spildte kræfter, hvis ikke man sætter militær magt bag. Så hellere sætte sig i kakkelovnskrogen sammen med den nuværende regering og fordele fattigdommen.




søndag den 17. juni 2012

Radikale om dødsstraf for homoskesuelle

Borgmester Anna Mee Allerslev er netop hjemkommet fra en kommunal rejse til Canada. Den radikale frontfigur er fuld af glæde over turen, som efter hendes mening gav en stor fortrøsning for fremtiden. Så nu ser hun frem til at opleve Københavns nye moske, når den står klar i det nye år. Det er vigtigt, at vi begynder at omfavne globaliseringen – i stedet for at forsøge at fortrænge den, som hun poetisk udtrykker det. Man kan undre sig lidt over hvor borgmesteren har været i Canada på sin dannelsesrejse. Imens hun var i landet lancerede Canadas største moske i Calgary en stor konference under titlen: The Powers of Unity. Hovedtaleren slog her fast i foromtalen, at så snart man i et område i Canada har fået indført Saria-lovgivning, vil alle, som kan bevises som homoseksuelle, blive henrettet. Den lærde imam i den canadiske moske slog det fast. Alle homoseksuelle skal dræbes, hvis det kan bevises, at de er det. Anna Mee Allerslevs gode og politisk korrekte venner i Canada krummer deres tæer og forsøger at finde en grimasse, der kan passe. Hvorfor skulle imamen netop tage dødsstraf for bøsser op som sit hovedbudskab, når man nu skulle have en konference om fællesskab og god stemning ? Men problemet er også dansk. Borgmesteren er glad for sine oplevelser og kan næppe vente til Københavns nye moske står klar med importerede imamer med hjertet fuld af saria-lovens lyksageligheder.

lørdag den 9. juni 2012

LO på dødsruten

Skal LO overleve kræver det markante ændringer, som skal igangsættes, når Børsting går af som formand i løbet af sommeren. For 20 år siden var situationen anderledes. Her stemte 95-98 % af LO´s medlemmer på S, SF eller EL. Derved kunne LO med en vis grad af legitimitet sende millioner i kontanter og manpower til disse partiers hjælp i valgkampe – og ofte i perioderne imellem. Men i dag er tidligere tiders enighed brudt. Selv Dansk Folkeparti har i dag flere LO medlemmer som vælgere end socialdemokraterne. Særdeles mange LO medlemmer stemmer på Venstre og DF. Derved har Børsting et problem. Man støtter massivt venstrefløjspartierne i direkte modstrid med mange medlemmers ønske. Til at begynde med var der enkelte udmeldinger af medlemmer, som ikke ville stå model til dette. Men i de sidste år er udmeldingerne taget voldsomt til, så LO styrtbløder. 46.000 tabte medlemmer på bare et år. Man er i gang med fyringsrunde efter fyringsrunde i forbundenes medarbejdergrupper, da medlemmerne i stor stil vælger de gule fagforeninger til. Som mangeårigt medlem af LO og Dansk Folkeparti er situationen ulykkelig for mig. Den danske model med arbejdsmarkedet har brug for en stærk organisation, men den nuværende kurs svækker. LO bør erkende, at danskernes politiske holdninger i dag er mere individuelle end tidligere, hvor man bare kunne gå ud fra deres job, for at forudse deres afstemning. Den nuværende ledelse er ude af trit med medlemmerne. Hvis den danske model på arbejdsmarkedet skal overleve, må der ske ændringer, som tager hensyn til den bredere og mere reflektoriske politiske holdning, som fagforeningernes medlemmer har i dag. Medlemmer kan tænke selv. De vil ikke længere bare acceptere ledere, som via indirekte valg kører deres eget løb uden hensyn til virkeligheden. Hvis ikke LO finder en ny vej, så er enden nær. Med ledelsen af LO´s holdning til Venstre og Dansk Folkeparti, som de nye arbejdstageres partier, vil styrtblødningen af medlemmer fortsætte. Morten Dreyer

mandag den 4. juni 2012

EU vil forhindre udvisning

4 Terrorsigtede fik hver 12 års fængsel mandag. De 4 ”svenskere” blev dømt for et planlagt terrorangreb på Jyllandsposten, hvor Kronprins Frederik var til stede. Nu skulle man tro, at de vil være lukket inde til år 2024. Men sådan spiller det danske retssystem ikke. Kriminalforsorgen har en tommelfingerregel med udlændinge, som udvises efter strafafsoning. De løslades efter afsoning af 50 % af tiden til en udvisning. Så med perioden hvor de sad i varetægt, vil de komme ud allerede i 2017. Om godt 5 år. Problemet er at de udvises til Sverige. De kan derpå med en togrejse på tyve minutter uden problemer genindrejse til Danmark. Hvis vi ser på anklagemyndighedens hidtidige håndtering af udviste forbrydere, som alligevel indrejser i Danmark, så vil det være gratis for dem. Vi har oplevet, at dybt kriminelle narkoforbrydere og mordere, som rejser ind på trods af evig udvisning, behandles med fløjlshandsker. De sættes i varetægtsfængsel i en uge og får så betalt endnu en udrejse. Danmark bør ændre straffeloven, så udviste forbrydere som alligevel returnere, får en mærkbar straf, som mærkes. Vi ønsker ikke dybt kriminelle udlændinge i landet og det skal de mærke, hvis de bryder en udvisningsdom. Men problemet er EU, om få dage vil regeringen fjerne muligheden for Danmark til at udvise EU-borgere.

onsdag den 30. maj 2012

Thorning må kunne svare LO

LO´s sidste ugebrev A4 nævner problematikken med privatskolerne. Privatskolerne er mere polariserede end landets folkeskoler, viser deres kortlægning. Nogle privatskoler har nemlig ikke en eneste elev med udenlandsk baggrund, mens andre stort set ikke har andet. »Bekymrende«, siger ekspert, mens undervisningsministeren kritiserer privatskolerne for ikke at løfte deres del af ansvaret for de tosprogede elever. Men når nu LO finder, at det er et stort problem, som bør løses, så kan LO vel bare tage en samtale med Margrethe Vestager, Helle Thorning, Mette Frederiksen og SF's socialordfører Özlem Cekic ? Disse meget vidende og socialt sindede politikere, som går ind for en ubegrænset indvandring, må kunne komme med god forklaring på, hvorfor de personligt som forældre, fravælger folkeskolen med den spændende multikulturelle, som de har skabt.

mandag den 28. maj 2012

FN er gennemkorrupt.

FN er gennemkorrupt. Lad os nu opsige en række af de aftaler, som Danmark har indgået gennem årene. På papiret skulle FN være de demokratiske landes fælles forum. Med det har udviklet sig til at være et talerør for diktaturstater. Det sidste glansnummer som FN har foretaget er at udnævne Zimbabwes præsident, Mugabe, som verdensorganisationens Turisme Ambassadør. FN finder, at den blodtilsølede bøddel er deres bedste bud på en ambassadør. Mugabe har slået i tusindvis af sine egne borgere ihjel, han har gennem årene forvandlet et blomstrende land til fallitbo, hvor folk sulter til døde. Alt imens hans formue i udenlandske banker hober sig op. Et lille tiltag fra vestlige demokratier har været at frabede sig hans besøg. Men nu har FN udnævnt ham som ambassadør – og derfor kan han atter rejse Verden over. Og lønnen til denne morder – den vil komme fra de vestlige lande – herunder Danmark. Lad os stille og roligt begynde at melde os ud af konventionerne.

Jeg støtter socialdemokraten

Det er ikke så ofte det sker. Men når han nu overtræder §266, kan jeg vel støtte ham? Socialdemokrat overtræder §266 i Straffeloven, idet han lægger en befolkningsgruppe for had. Hvad har Center for Dokumentation og Racediskriminering tænkt sig at gøre ? JyllandsPostem skriver søndag, at ud af 269 somalier bosat i den vestlige del af Århus, som blev undersøgt af SKAT, havde de 248 begået dokumentfalsk og snydt skattevæsenet og Danmarks indbyggere for 12,5 millioner kroner. Det får straks skatteordføreren hos Socialdemokraterne på banen med et krav om en systematisk undersøgelse. Derfor forventer skatteordfører Thomas Jensen (S), at Skat systematisk nu vil undersøge sagen med somalierne til bunds for at tjekke op på, om der foregår ekstra snyd. - Det vil være helt på sin plads, at man sørger for at den lige lovlig kreative indberetning bliver korrigeret, så de betaler den skat, de skal, og den bødestraf de skal have for at have unddraget skattevæsnet, siger han. For socialdemokrater er lodret bedrageri bare en lige lovlig kreativ indberetning ? Men bare fordi 90 % af de undersøgte hver havde bedraget for kr. 50.000,- i gennemsnit, så springer Thomas Jensen straks til med at hænge somalierne ud som gruppe. Hvad siger centeret for diskriminering til denne ulovlighed ? Lidt naivt troede jeg, at skattevæsenet gjorde det automatisk for alle.

fredag den 18. maj 2012

Danmark støtter igen despoterne.

Villy Søvndal mangler fuldstændig historisk sans. Det er som om regeringen ukritisk lader det latente jødehad i Socialistisk Folkeparti, skinne igennem i Danmarks politik. Nu med hans nye forslag om en officiel støttet boykot. Torsdag var der ministerbesøg i Prag fra Israel med premierminister Natanyahu i spidsen. Her udtalte Tjekkiets leder, Necas, at Tjekkiet fuldt ud forstår Israels situation som et lille demokratisk land i en særdeles farlig religion med endnu farligere naboer. Tjekkiet vil fortsat støtte Israel i EU og andre steder, lovede han. Nacas udtalte dertil, at situationen for Irael var netop som Tjekkoslovakiet oplevede det i 1930´erne. Et lille land omgivet af diktaturlande, som ønskede at smadre demokratiet og erobrer landet. Er det ikke historien som gentager sig – og den danske regering atter hjælper despoterne. Og lader demokratierne i stikken.

Sådan er Søvndal !!!!

Lederen fredag i EB om en skvattet og løgnagtig Søvndal, kunne minde om et karaktermord. Hvis det da ikke lige var, at for at begå et karaktermord på en person, så kræver det i første omgang en ærlig person med rygrad, ærlighed og integritet. Alt sammen kvaliteter, som Søvndal mangler i sørgelig grad. Der er to løftebrud fra hans side, som især betyder nedskæringer for pensionisterne. Før valget lovede han kommunerne 2 milliarder i ekstra tilskud – og for hver kommune blev det nøjagtigt pindet ud med decimaler for hvad den enkelte kommune ville modtage få dage efter Søvndal blev minister. F.eks. ville Frederiksberg modtage 76 millioner og Dragør 26 millioner kroner. I stedet blev kommunerne beskåret kraftigt med store nedskæringer, med negativt resultat for især pensionisterne. Villy lovede også, at alle folkepensionister skulle modtage 5.000,- årligt. Som lederen nævner: ”Villy siger en masse, men det er løs retorik uden politiske konsekvenser. En snakkemaskine uden substans.” Lad os få en ny regering – hellere i dag end i morgen.

søndag den 13. maj 2012

Don´t Mention the War

Lørdag skrev JP på forsiden at: ”Muslimdebat er stilnet af”. Hvis man læser artiklen vil man se, at præmissen er en ret simpel optælling af 10 specifikke ord som muslim, imam, tørklæde og tvangsægteskab. Men er det virkeligheden i debatten i dagens Danmark ? At de 10 ord ikke længere optræder i samme mængde som tidligere, kan vel også skyldes andre faktorer ? Jeg vil nævne 2. Da regeringen tiltrådte besluttede man resolut på bedste George Orwell måde at afskaffe ghettoerne i Danmark. Man omdøbte dem bare til ”Udsatte Boligområder”, og vupti så faldt brugen af ordet kraftigt i alle officielle papirer. Det er efterhånden også svært at støde på begrebet indvandre drenge i medierne, når politi og brandvæsen dynges til af sten i et af de Udsatte Boligområder. Her har de kriminelle skiftet officielt navn til ”de unge”. Et andet aktuelt eksempel er sagen om vold på Herstedlund Skolen i Albertslund Kommune. En sag som har været stærkt omtalt. Her valgte medierne at beskrive voldsmanden, som en 15-årig elev. Man kunne med lige så stor ret have kaldt ham en stærkt utilpasset indvandredreng, som mangler banal opdragelse til at begå sig i et vestligt samfund. Ved at bruge det neutrale ord, slipper man for at nævne problemet med indvandrere drenge, der tyranniserer og intimiderer deres klasse- og skolekammerater, som det efterhånden kan ses over store dele af Vesteuropa. Jeg erkender, at man ser de nævnte 10 ord mindre i medierne, men til gengæld har vi oplevet en sand underskov af nye beskrivelser af virkeligheden. Ord som ikke støder de sensible vogtere i EU.

torsdag den 10. maj 2012

Fredning af kriminelle

Hvem kommer først ? Regeringen eller domstolen ? Politiet har netop slået til overfor en østeuropæisk tyvebande, som på gennemprofessionel og systematisk måde har hjemsøgt hele landet med deres indbrud. Massevis af indbrud med utallige ofre, som har fået deres arvegods stjålet. Disse forbrydere kommer nu for retten og de bør udvises af landet for evigt. Men regeringen har netop meddelt, at man agter at ændre loven snarest. Vil domstolen nå at udvise indbrudstyvene inden loven træder i kraft. For at beskytte kriminelle EU-borgeres frie ret til ophold i Danmark til fortsatte forbrydelser, vil regeringen ændre loven, så en udvisning vil blive nærmest umulig. Er der ikke en stats primære opgave at beskytte sine borgere fra uretfærdighed og overgreb ? I stedet vælger regeringen at beskytte dybt kriminelle EU-udlændinges ret til forsat kriminalitet i Danmark. Det bør ændres efter næste valg – måtte det komme hurtigt.

lørdag den 5. maj 2012

Fratag muslimer ret til erstatningssager

Afvis dog sagen. En amerikansk kvinde, der konverterede fra kristendom til islam, er blevet tilkendt fem millioner dollar i erstatning af en jury, der kendte telegiganten AT&T skyldig i diskriminering, efter kvinden konverterede. Sagen bør afvises med henvisning til blasfemi fra sagsøgers side. Hvis man er en sand troende på allah, så tror man på, at intet på Jorden sker, uden at selveste allah personligt har sanktioneret det. Så når de slemme ansatte hos AT&T har optrådt, så kvinden har følt sig generet, så er det vel allahs skyld? Så hvis en sand muslim føler sig religiøst forurettet, kan han/hun vel ikke sagsøge sagesløse personer, som angiveligt bare gør, hvad allah har bestemt de skal gøre. Domstolene bør i stedet henvise alle søgsmål til en personlig sag mellem den troende og hans altvidende og altbestemmende guddom.

mandag den 30. april 2012

Harald Børsting snydt så vandet driver.

Sidste udkald for Harald, er Hans Engells kontante afregning søndag i EB. Klar og tydelig skriver Engell. Kikser trepartsforhandlingerne er både LO og Helle virkelig på spanden. Ikke mindst Harald Børsting. Faglige ledere siger samstemmende, at de intet har fået ud af regeringsskiftet. Først har LO måtte godkende ekstrem dårlige overenskomster, efterlønnen er skudt i smadder, dagpengene er halveret og reglerne for førtidspension og fleksjob bliver strammet til ukendelighed. Alt sammen gjort af Helle Thorning i strid med alle løfter fra før valget. Og det valg betalte LO og resten af fagbevægelsen et ukendt antal millioner kroner for. Både de direkte kontante bidrag til venstrefløjen, men også de mange skjulte bidrag bestående af gratis hjælp til mange ting. 3F sendte f.eks.20.000 mand på gaden for at stemme dørklokker. Hvad koster 20.000 mand á 8 timer i tre uger. Jeg ved det ikke, men det lyder ekstremt dyrt. Kan Hans Engell give et kvalificeret skøn over fagbevægelsens samlede bidrag til sidste folketingsvalg ? Hvor meget valgte Harald og de andre pinger at bruge på medlemmernes vegne ? PS! Glædelig 1. Maj.

torsdag den 19. april 2012

Ingen hjælp uden befolkningskontrol.

Nils Henrik Wyke rammer hovedet på sømmet i indlægget om Selvforskyldte problemer i JP den 17/4.

Han hænger her Mimi Jacobsen og Anita Bay Bundegaard ud, som den 14/4 i et indlæg om nøden i Afrika, evnede helt at forbigå den altoverskyggende problemstilling: Den katastrofale befolkningstilvækst.

Vi ser alt for mange steder Jorden over, hvor befolkningstilvæksten langt overskrider de lokale muligheder for at brødføde de nye borgere.

Et klart eksempel er Gaza-striben. I 1947 boede der ca. 200.000 mennesker på området.

I dag bor der 1.8 mio. og FN forventer, at der vil være mere end 3 mio. i 2040.

Allerede i dag er 80 % af borgerne afhængige af daglig hjælp fra resten af Verden. Heraf kommer den meste hjælp fra de vestlige lande. De olierige mellemøstlande er nærmest helt fraværende i hjælpen.

Mange ulande kan ikke skaffe føden til egne borgere – og alligevel forøges deres befolkning drastisk.

Med ulandshjælp burde vesten sætte et krav om at enhver hjælp kun gives, hvis der indgås en bindende aftale om befolkningsbegrænsning.

Vesten kan ikke være socialkontor for alle Jordens ulande.

torsdag den 12. april 2012

Canada modtager milliarder fra Danmark i foræring.

Villy Søvndal forærer billioner af dollars væk uden at ryste på hånden.

Ifølge den canadiske avis, The National Post, er Canada og Danmark på nippe til at underskrive en aftale om Hans Ø, som ligger imellem Grønland og Canada. Det forlyder i den seriøse avis, at danske diplomater skulle have godkendt en skillelinje lige gennem øen. Herved opgiver Danmark kravet på den 1½ km2 store ø.

Øen i sig selv betyder ikke alverden. Men det vil betyde, at Canada overtager i tusindvis af kvadratkilometer af havområder, som alle forventes at indeholde olie og naturgas, som vil få oliereserverne i Mellemøsten til at blegne.

Per Hækkerup gav i en kæmpe brandert i 1963, Norge deres største oliefelt, Ekofisk, da han ikke fattede hvad han gjorde. Han må være stolt over Villy Søvndal, som fortsætter socialisternes tradition med foræringer af dansk sokkelområder.

Danmark tjente i 2006 ca 31 milliarder på nordsøolien. Til gengæld tjente Norge samme år over 400 milliarder på områder, der er en del af den danske fastlandssokkel.

Er det virkelig hele regeringens politik ?

fredag den 6. april 2012

Særdeles økonomisk terrorist

De syv mord i Toulouse.

Inden den gale morder ramte jorden udenfor sit vindue, var alle gode kræfter sat ind på at forklare, at vi havde med ”en ensom ulv” at gøre.

Hans terrorisme var helt hans eget værk uden kontakt med andre, var forklaringerne fra ”eksperterne”.

Men der er en række ting, som ikke nævnes.

Hvordan er det være, at arbejdsløs mekaniker med en understøttelse gennem flere år på 1200 kroner om ugen kan have opbygget et våbenlager for langt over 100.000 og dertil kunne betale rejser til Israel, Jordan, Afghanistan og Pakistan? Det ser man ikke noget der ligner et svar på i medierne. Ja, næppe et spørgsmål om hans finansiering.

Så når du næste gang hører en ekspert forklare, at Mohammed Merah var helt alene om drabene, så tænk lidt over hvor hans penge kom fra.

torsdag den 29. marts 2012

Er der svindel med CO2 ?

For menig mand i Danmark kan oplysninger godt være lidt forvirrende.
I JP den 29. Marts var der en ret bombastisk kronik, begået af tre tunge drenge, med titlen: ”Fakta om drivhuseffekten”. Den var skrevet af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker, Los Alamos, USA, Kristian Pagh Nielsen, fysiker og meteorolog DMI og Jens Hesselberg Christensen, forskningsleder ved Danmarks Klimacenter DMI.
Deres argumenter for en alvorlig situation efter CO2 udledningen kan være svær at benægte for en skeptiker som mig, som bare har gået i den næsten stråtækte landsbyskole i St. Magleby.

Men min skepsis bakkes op af en kort notits samme dag fra avisen Wall Street Journal, som citerer professor i Fysik ved Princeton, William Happer, om den globale opvarmning:
Hvad sker der i virkeligheden med temperaturerne Verden over? Svaret er: Næsten ingenting er sket i mere end de sidste 10 år.”
Der er dog sket flere ting.
En række forskere har fået enorme bevillinger i forbindelse med frygten.
Og Danmark ser nu frem til milliarder i erstatning til andre EU-lande pga. den skandaløse måde, som Connie Hedegaard håndterede handelen med CO2 kvoter. Lige nu er sagen under behandling i dybeste hemmelighed.

torsdag den 15. marts 2012

Manu Sareen bryder Ligestillingsloven

Anmeldelse af Ligestillingsministeren for diskrimination.

Lad dette være en officiel klage.

Den radikale Manu Sareen blev både Ligestillings- og Kirkeminister ved F-A-RV-EL regeringens dannelse.

Som Kirkeminister vil han nu tvinge Folkekirken til at godkende bøsseægteskaber, alt imens han friholder moskeerne for samme krav.

De får en helt anden frihed end Folkekirken. Hvis moskeerne er imod homoseksualitet, kan de slet og ret beslutte, at de ikke vil følge reglerne. Og denne ret vil de muslimske trossamfund højst sandsynligt benytte sig af. Det er den almindelige udlægning, at homoseksualitet ikke er i overensstemmelse med islam. Den straffes da også i flere muslimske lande.

Men sådan behøvede det ikke at være. Hvis man nu vil blande sig i religiøse ritualer, hvorfor så ikke sikre lige rettigheder for alle uanset hvilket trossamfund, de er medlem af?

Hvis Manu Sareen fastholder sit krav om bøsseægteskab i Folkekirken og friholdermoskeerne, er der tale om diskrimination fra ministerens side.

torsdag den 1. marts 2012

Hvordan går det ?

Jages i hele verden, var titlen på indlæg i medierne i tirsdags.

De har her offentliggjort en liste over 28 forbrydere, som Danmark har efterlyst over Interpol. Blot to af dem er danskere, enkelte er efterkommere. Hovedparten er indvandrere fra de store indvandrerlande der eftersøges for narkokriminalitet, kidnapning eller personfarlig kriminalitet. Tre er involverede i mordsager…

Ahmed Numan Isaac Rahma, sudaneser, 34 år. Knivdræbte og parterede danske Torben Vagn Knudsen, efter de mødte hinanden på værtshus. (2005)

Waheed Sarwar, pakistaner, 30 år. Kastede glas efter norske Andreas Bull-Gundersen, der arbejdede som bartender på Café Rust. Døde efterfølgende. (2009)

Chaudhry Shahid Reza, pakistaner, 35 år. Tæskede pakistanske Muhammad Arfan ihjel med en ratlås – formentligt hævnmotiv. (2011).

Man kan kun sige, at radikale, SF og Socialdemokraterne har haft indflydelse på indvandringen i Danmark.

Og nu vil de åbne endnu mere for de samme lande.

søndag den 26. februar 2012

Tintin frikendt i retten

Verdens farligste tegneserie, kalder Jyllandsposten Tintin i forbindelse med udgivelsen af de oprindelige udgaver af heltens oplevelser i Amerika og i Congo.

Ikke mindst Congo albummet er slæbt i retten flere gange da tegneserien fra 1930´erne i dag opfattes som særdeles politisk ukorrekte.

Retten har netop dømt: Tintin er ikke racistisk.

Heldigvis valgte retten i Belgien en pragmatisk linje. Sagen afvist.

Det vil blive al kulturs ødelæggelse, hvis holdninger og udtryk årtier efter værkets udgivelse, skal underkastes senere tiders moralkodeks.

Tænk om domstolene bare afviste sådanne sager. Hvor ville det være befriende.

Men der grund til frygt for fremtiden med moral domme.

Månedsmagasinet ”Det Bedste” udgav i Danmark gennem en lang række år deres såkaldte ”Månedens Bog”. I serien genudgav de mere eller mindre kendte romaner i forkortede udgaver, så også travle mennesker kunne læse mesterværkerne.

Problemet var, at man forkortede værkerne med de moralske briller på, så alle ville kunne læse bogen uden at blive stødt. Det medførte, at eder og bandeord blev slettet – og moralsk forkerte handlinger helt fjernet.

Hvis du har mod til at se hvordan vores fremtidsromaner vil se ud med §266B i højsædet, så kig i antikvariaternes rodekasser og find Månedens Bog. Når §266B bliver helt indført med selvcensur, så vil al litteratur blive som dem. Man skal jo ikke støde hverken muslimer, handicappede, farvede, tykke eller tynde.

onsdag den 15. februar 2012

Hold Danmark ude af borgerkrigen

Danmark vil med i Syrien koalition, nævner Jyllandsposten onsdag.

Villy Søvndal agter at sidde med ved bordet, når ”Syriens Venner” stiftes i næste uge. Her vil Den Arabiske Liga presse på for at få skabt en international fredsstyrke.

Men Danmark bør holde sig helt udenfor. I Syrien er der tale om en reel borgerkrig, hvor en række grupper kæmper om magten. Borgerkrige er aldrig et kønt syn. Det er oftest særdeles blodrigt og ingen af parterne har helt retten på deres side. Det så vi i Danmark i Grevens Fejde i 1534-36 og det så vi i Den Amerikanske Borgerkrig i 1861-65.

I Syrien er der ingen grupper, som et demokratisk land kan støtte.



Wikipedia har listet navnene på 22 af oprørshærens bataljoner. Herunder en kommenteret gennemgang, der næppe er fejlfri, men alligevel fortæller en hel del om Arabien med eller uden autoritære regimer.

Allahu Akbar battalion – Opkaldt efter krigsråbet Gud er Stor, som bruges ved terroristangreb.

Khalid bin Walid battalion – efter Muhammeds hærfører, der ofte er omtalt som ‘Allahs Sværd’.
Salaheddine Al-Ayoubi battalion – efter Saladdin, der er berømt for sin kamp imod kristne korsfarere, og mindre berømt for sine massakrer på samme.
Aboul Fidaa battalion – efter en mand der var berømt for sin kamp imod kristne korsfarere.
Saad Bin Moaz battalion – efter en anden af Muhammeds hærførere.

Omar Ibn al-Khattab battalion – efter Muhammed hjælper, der deltog i flere massakrer på jøder.
Abu Obeidah bin Al-Jarrah battalion – efter Muhammeds følgesvend, deltog i flere massakrer på jøder.
Omari battalion – formentlig opkaldt efter muhammeds følgesvend og muslimernes 2. kalif. Med til flere massakrer på jøder.
Sultan Pasha Al-Atrash battalion – arabisk nationalist, deltog i flere oprør mod kristne franskmænd, og med til at sende en invasionshær af arabiske lejesoldater ind i Israel i 1948.

Qassam battalion – efter Izz ad-Din al-Qassem, fundamentalistisk muslimsk imam der var involveret i en række krige mod ikke-muslimer fra 1910-35 – italienere, franskmænd, englændere, jøder. Hamas’ væbnede gren er også opkaldt efter ham.
Moawiyah Bin Abi Sufian – efter Muhammeds svoger, general.
Houriyeh battalion – kunne være en hentydning til Houri’erne, de 72 jomfruer.

Er det sådanne grupper, hvis idealer angiveligt er drab og massakrer på anderledes tænkende, som Danmark skal støtte. Regeringen med Villy Søvndal i spidsen er klar – og samtidig kan man se at de to store befolkningsgrupper i Syrien forbereder sig på borgerkrigen ved af flytte til områder med egne flertal.

søndag den 12. februar 2012

Statsministeren hedder Noa

Spildte ord fra Hans Engell søndag i EB.

Vis lederskab Helle beder Engell og tilføjer, at det ikke dur, at Statsministeren end ikke kender sit eget valgprogram.

Men hvis fru Thorning skal vise lederskab, så kræver det, at hun er selvstændig.
Når man ser Thorning tulle omkring på gangene på Christiansborg, vil man altid kunne se hendes spindoktor Noa Redington indenfor 2 meter fra hende.

Hun må ikke være alene og uden et talepapir – for så går det rigtig galt.

Før offentlige taler har hun indøvet få enkle sætninger, som hun dygtigt afleverer.
Men hvis der kommer flere spørgsmål end forventet, så brænder lokummet. Man kan se det på hende. Hun klamrer sig til de udenadlærte sætninger og gentager dem igen og igen, imens panikken breder sig.

lørdag den 4. februar 2012

Arrogance og manglende svar er årsagen

Er det ikke fantastisk. Skoleelver, som er valgt direkte fra deres skole, finder efter 8 uger, at de kan overskue alt.
Det er Folketingets vigtigste opgave at kontrollere Regeringen.
Det kan blandt andet gøres ved at spørge ministrene om sagerne.
Det er en ministers ansvar at svare ærligt og fyldestgørende på ethvert spørgsmål.
De episoder, hvor medlemmerne spørger igen og igen på nye måder, skyldes een og kun een årsag.
Vi har fået ministre, som er arrogante og flabede.
Jeg finder at Mogens Lykketoft burde indskærpe overfor ministrene deres ansvar om at svare fyldestgørende første gang. Så ville spørgetiden blive kortere.


Men naturligvis vil Thorning da ikke betale sin skat, da sagen er forældet pga. langmodighed hos Skat.