torsdag den 13. september 2012

Flyt Fregatten Jylland til Københavnsområdet

Onsdag havde hr. Otto Klæber et godt forslag om Fregatten Jylland i Berlingske:


Flyt den til Københavnsområdet, hvor publikumsunderlaget er langt større, end den nuværende placering.





Ideen er rigtig god. Tidligere var der 50.000 gæster årligt, det er nu dalet til 25.000, hvoraf en del er skoleklasser på tur.





Problemet er dobbelt, for naturligvis har placeringen indflydelse, men det er også væsentligt, at vi oplever unge mennesker, som vokser op uden anden historisk referance, end at skuespilleren Jørgen Buckhøj, maskeret som Mads fra Skjern, ankom til byen Korsbæk i år nul.

Før da var alt Oldtid og uden interesse.





Men til gengæld er serien Matador nærmest bleven sakral på trods af åbenlyse fejl. Tænk at lade den danske modstandsbevægelse imod nazisterne, være under ledelse af den særdeles radikale doktor. Det var absurd, at forestille sig en radikal, som risikerer noget som helst for noget så abstrakt som frihed og selvbestemmelse.



Vi skal i Danmark værne om Vor historie på trods af kulturministeren. Vi skal være stolte over Vores arv, selvom Danmark gennem århundredene var en særdeles væsenlig spiller på det militære område.





Ikke mindst på det sømilitære område, hvor vi totalt besejrede den tyske flåde ved Slaget ved Helgoland i 1864. Under slaget deltog Fregatten Jylland med en markant indsats.

Det skal vi mindes.





En flytning kunne være en god løsning for atter at sætte spotlyset på dansk historie. Vi skal genoplive historien fra før 1945.





Og skal fregatten flyttes, vil jeg foreslå at Dragør vælges. Vi har plads og der var mange søfolk om bord fra netop Dragør.





Ingen kommentarer: