søndag den 13. januar 2013

20% af alle biler medførte narko

Hver femte bil medførte narko.

I en periode sidste år valgte de svenske toldere, ved stikprøvekontrol at eftersøge narko i biler som kom fra Danmark ad Øresundsbroen.

De kontrollerede i alt 595 biler og i 125 biler blev der beslaglagt narko.

Erfarne toldere kan bare ved deres observation spotte synderne.
Det var også de flestes oplevelse, da vi i 70 erne kom hjem fra charterferie.
De erfarne toldere kunne på kropssproget udpege de fleste smuglere.
Men for at gøre det, må de være til stede ved grænsen. Det er de sjældent i dag. Så derfor er der nærmest fri passage.

De 125 biler, som de svenske toldere pågreb viser, at der er et problem.

Og da Danmark ikke er et narkoproducerende land, må narkoen først have været indført i Danmark. Aktionen i Ålbæk omfattede 250 kg hash fra Marokko, så hullet ved Tysklandsgrænsen må være særdeles stort og regeringens såkaldte "Baglandspatruljer" har nok været på ferie eller kursus, da pallerne med narko blev kørt over grænsen og igennem de effektive baglandspatruljer, som man siger er indsat.