onsdag den 18. februar 2015

censur af ældre bøger og film

EBs bagside slår forleden fast: Pas På Pippi.
Det sker som en kommentar til den reviderede Pippi Langstrømpe i anledning af bogens 70 årsdag.
I den politiske korrektheds tjeneste bliver der godt nok fjernet meget.

Men også Halløj på Badehotellet med John Clease mærker censurens ånde i nakken.

BBC har netop genudsendt serien Faulty Towers i en oprenset god billede kvalitet.
Men man har også valgt at rense ud i morsomhederne, ikke mindst i det tåkrummende afsnit: Dont Mension the War.
Her er nogle af de meste morsomme og barokke sætninger strøget.
Så hvis du har en gammel original udgave af serien, så hold fast i den.
Censuren og den politiske korrekthed slår til alle steder.
For en del år siden udgav Det Bedste månedens roman.
Hver måned kunne deres abonnenter købe en kortere udgave af den udvalgte roman.
Finder du et eksemplar på et loppemarked, så køb den.
Den er et skræk eksempel på fremtidens politiske korrekthed.
Det Bedstes bøger kom i så store oplag, at de var tvungne til ikke at støde nogen befolkningsgrupper.
Så deres censorer havde de store sakse fremme. På samme måde som dagens politiske korrekte.
Var der noget som med lidt god vilje kunne forventes at støde en jøde, en katolik, en protestant, en inder, en pakistaner, en japaner, en kineser m.m. Så væk med det.
Børgerne blev godt nok korte og tandløse. Men de var politisk korrekte.

Morten Dreyer

Ingen kommentarer: