onsdag den 10. juni 2015

Tag Taxikortet fra ham for evigt.

Et års fængsel blev dommen over en taxichauffør i København for fuldbyrdet voldtægt af en 16 årig pige, som var passager i hans vogn.
Efter de tosse danske afsoningsregler, vil han efter 8 måneder have et sakralt krav på at blive prøveløsladt. 
Det nævnes også, at han efter 3 år atter kan sidde i en taxi.
Det er vel kun, hvis han får sit Taxikort tilbage ?
Det er det lokale taxinævn, som tager stilling til generhvervelse af kort efter kriminalitet.
Som medlem af Københavns Taxinævn vil jeg ikke drømme om, at et sådan svin nogensinde skal kunne køre taxi igen. Hvis du underskylder mit franske.
Det er vigtigt, at taxinævnet sørger for at brådne kar som ham, trækkes ud af taxierne ved at tage hans taxikort for bestandigt.
Det er ikke mindst af hensyn kunderne, som trygt skal kunne bruge taxi. Men også af hensyn til de mange dygtige og pligtopfyldende chauffører. De skal ikke slås i hartkorn med de få enkelte forbrydere, som giver branchen et dårligt image.

Ingen kommentarer: