Morten Dreyer blev væltet som Formand for Social og Sundheds Udvalget.
Det bør stå klart for alle politikere, at der er en dag hvor embedet stopper. Det punkt når alle politikere på et tidspunkt.
Men det er godt nok rarest, når det sker ved at vælgerne ved et valg ønsker andre personer på posterne. Eller at man selv vælger at stoppe.
Og ikke at man kom til af vende ryggen til en samarbejdspartner på et forkert tidspunkt.
For DF er det ærgerligt, at et internt fnidder hos Venstres gruppe betyder, at vi mister Formandsposten i SSU. Trakasserier, som vi ikke har hverken lod eller del i, som vi intet kunne gøre ved.
Ikke mindst da vi kan konstatere, at Jens Passarge netop er blevet valgt ind i Social og Sundheds Udvalget med stemmer fra Danske Folkeparti.
For DF er det en del af arvemassen, at aftaler med andre partier er noget næstent sakralt. Det bankes ind i enhver DF lokalforenings formand, at hvis man indgår en fast aftale med andre partier om konstitueringer, så ligger det fast i resten af valgperioden. Med mindre alle parter kan blive enige om ændringer.
Vi må nu tage til efterretning, at Jens Passarge starter sin karriere i Nye Borgerlige med igen at rive en klar skriftlig aftale i stykker.
Som nu tidligere formand vil jeg komme til at savne deltagelsen i Dragør Handicap Udvalg med deres engagerede medlemmer. Samt kontakten med Ældrerådet og deres karismatiske formand.
Flertallet intakt
Det er dog positivt, at drøftelserne mellem flertalsgruppen efter udmeldelsen viser, at vi fortsætter det igangværende arbejde på alle områder. Med samme kurs og uden ændringer. Både de daglige rutiner med driften, men også med de mange spændende projekter, som nu kommer som perler på en snor. Svømmehallen, Hollænderhallen og Havnen for at nævne et par enkelte, som er tæt på realisation.
Med venlig hilsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar