søndag den 16. juli 2017

Du betaler til moskeen.

Du betaler for det.

Som BT nævnte. For øjnene af 500-600 troende muslimer samlet til fredagsbøn forleden i Islamisk Kulturcenter på Horsebakken i København, gik deres åndelige overhoved, imamen Farouk Sultan, amok i en rus af trusler om mord, bål og brand.

Målet for imamens religiøse raseri var den herboende redaktør af den dansk-pakistanske avis Lahore, Mohammed Hanif Chaudry fra Søborg.

Imam Farouk Sultans besked til Chaudry var klar og tydelig: Chaudry er en "kætter, en forfører og Satan selv".

Bed om tilgivelse eller risikér at blive dræbt og brændt foran forsamlingen.

Det accepterer Venstreregeringen. Offentlige dødstrusler uden at den reagere.

Men for at føje spot til skade.
Så betaler danske forbrugere for idiotien. Hvergang du køber en slagtet kylling i Danmark, så går der et beløb til moskeen.

lørdag den 15. juli 2017

Flyt hjælp til udlændinge over til pensionister

Gråt hår, krumme rygge og rollatorer vil i den grad præge bybilledet i en række kommuner fremover, som EB så malende beskriver det, som kaldes for Ældrebomben.

Og for kommuner som Lolland er det skræmmende udsigter.

Men det skyldes vel især, at Folkepensionen gennem årene er blevet væsentligt udhulet, så den ikke længere rækker til et anstændigt liv. 
Det er iværksat en række tillæg, som bøder på miseren. Her er DFs Ældrecheck absolut størst.

Men der er desuden brug for en markant øgning af Folkepensionens grundbeløb. Det skylder vi de ældre, som har opbygget vores samfund.

Hellere bruge de 33 miliarder, som i dag går til indvandrere, på pensionisterne.

onsdag den 28. juni 2017

Næsten dansker anholdt for terror....

"Dansk" Terrorist og Skattesvindler arresteret
Det er ikke meget man har hørt i Danmark om denne sag.
En næsten pæredansk mand, dog med marokkanske forældre, blev 23/6 arresteret under massiv politiindsats i Menilla, som er den lille spanske enklave i Nordafrika.
Han er anklaget for at støtte terror og for at sende hellige krigere til Syrien.
Han har i årevis været en betydende organisator af terror. Spanien mener, at han er den vigtigste fangst gennem mange år.
Og det hele har han finansieret via det danske skattevæsens åbne ladeport for svindel.
Omkring 64 millioner kroner via momssvindel er et lavt skud på størrelsen af svindelen, som er sket gennem angiveligt mindst 24 danske proforma selskaber, som hver har trukket millioner ud ved svindelen.
Når han bliver dømt, vil vi kunne se en kamp for at den gode dansker skal kunne afsone straffen i et arresthus et sted i den danske provins. Thi spansk fængsel i nordafrikanske Manilla vil sandsynlig ikke byde på samme muligheder for udgange og prøveløsladelse.
DEL DET VENLIGST

tirsdag den 27. juni 2017

EU skal slankes




Den folkelige modstand mod EU er kommet bag på politiske ledere og de utallige EU eksperter, der oftest har fungeret som (betalte) ambassadører for EU. Men ser vi tilbage, er der indlysende grunde til, at EU har mistet folkelig opbakning.

Det er en anden måde at skrive på, at flertallet af politikere i EU har mistet enhver form for kontakt med de vælgere, som de angiveligt skulle arbejde for.
Man har opbygget er system, som er helt selvstyrende. Ser man på EU bygningerne i Bruxelles, så ligger de som tidligere tiders fremskudte forter i indianerland i USA. Tæt bevogtet mod de oprindelige beboere. I Bruxelles er EU sikkerheden helt i top. Bygningerne er sikret imod enhver indtrængen af almindelige borgere. Hvorimod de private borgere i resten af byen er prisgivet Jungleloven, og må klarer sig, som de nu bedst kan. 
Ansatte og parlamentariker lever i deres egen beskyttede Verden. 
Som da den franske dronning Maria Antoinette lige inden revolutionen i 1789 mente, at hvis pariserne sultede da de manglede brød, så kunne de da bare spise kage.
Tanken bag EU var grundlæggende i orden. Men EU har udviklet sig til et mareridt, som snarest bør slankes.

Morten Dreyer
DF Dragør

Ålegårdsvænget 27

2791 Dragør 

Kulturministeren

Et lille spørgsmål til Mette Bock fra LA.
Jeg ser, at Danmarks Radio i deres koncertsal i disse dage afholder store arrangementer med gratis adgang i forbindelse med Eid festligheder. Samtidig ser man, at DR ved Julearrangementer opkræver almindelige billetpriser.

Hvorfor denne forskel ?

lørdag den 24. juni 2017

Kan de dansk ?

Integration mislykkes ofte grundet banal sprogforbistring.

Der er intet sprog, som ikke kræver forudsætninger. Og ofte mange års erfaringer.
En bestået Danskprøve 1 og 2 viser bare, at indvandreren kender nogle danske ord. Ikke at han kan forstå dansk.
Den sandhed gælder vel alle sprog. 
Skal du rigtig more dig over Monty Pyton og deres bizarre univers, så hjælper det gevaldigt, hvis du først kender Alice i Eventyrlands absurditeter og PG Woodhouses' leg med ord og begreber.
Når en englænder begynder et forslag med: "Et moderart forslag", vil engelsk kendere vide, at nu kommer der et helt absurd og horribelt indslag, som er politisk helt og totalt ukorrekt, og som ikke skal tages bogstaveligt på nogen måde. Det er taget fra Johnathan Swifts essay om håndteringen af befolkningstilvæksten i Irland 1700 årene ved at tilberede og spise babyerne.
I 30erne skrev PH visen om ordet Nå. Alle disse forskellige betydninger af det lille ord, alt efter tonefald og pauser.

Den ultimative danskprøve for udlændinge kan være at forstå Dirch Passers monolog om Urban Olsen. Når man forstår den, så behersker man dansk.

Hvem er fejlfri ?

Niels Lillelunds søndags kommentar sætter atter trumf på med overskriften: Ministeriet for Sandhed.
Det er idag en fælles politik, at Fake News bør begrænses.
Og det kan man vel kun støtte. Det er grimt med Fake News.
I den debat optræder den radikale Morten Østergaard offensivt.
Der er dog et væsentligt problem.
Hvem er det som skal afgøre hvad der er falske nyheder, og hvad der er sandheden.
I 1610 udgav Galileo Galilei sit værk om Jordens kredsen om Solen.
Her endte han næsten på bålet, som kætter imod den Katolske Kirke. Rent kætteri, når nu alle vidste, at Jorden naturligvis var Verdens centrum. Hvis de radikale får magt, som de har agt, så vil sådanne påstande blive stoppet med censur. Flertallet har bestemt sandheden.
I dag er der konsensus om at Jorden er under global opvarmning, og forskere som ser anderledes på det, de rammes af fælles fordømmelse. 
Da Helle Thorning slog armene ud og bød alle de veluddannede syrere velkommen, var det svært at mene det modsatte. Man var godt nok et grimt menneske, når man satte spørgsmålstegn ved det positive ved indvandringen. Jeg kan melde, at mellem de syrere, som Dragør har modtaget som flygtninge, så er der særdeles langt imellem personer med en uddannelse, som kan bruges i Danmark.

Hvem er så alvidende, at de vil være i stand til at vurdere imellem falske og sande nyheder. Personlig kender jeg ikke sådanne, min omgangskreds er måske ikke så stor.

tirsdag den 20. juni 2017

Grønlands nationaldag, ændringer er nødvendige.


I dag onsdag 21/6 er det Grønlands Nationaldag.

I weekenden blev det vestlige Grønland ramt af en oversvømmelse efter et jordskælv.
Blandt andet bygden Nuugaasiaq blev hårdt ramt.
Billeder fra bygden har været vist på de fleste medier.
Oversvømmelsen ødelagde meget materielt og kostede desværre 4 mennesker livet.
Men billederne viste også, at det er en bygd hvor fattigdommen er massiv.
Hvis man besøger Grønland, så ser man fattigdommen titte frem. Naturen er fantastisk, og den skal opleves. 
Men alt for mange mennesker lever under så usle vilkår, at ingen ville tro det eksisterede indenfor Rigsfællesskabet.
Folketinget mener at Danmark har råd til at hjælpe Verden over. 
I stedet burde man sætte bredt ind på Grønland. 

Ophæv selvstyret og få sociale og materielle forhold i orden.

torsdag den 15. juni 2017

Czexit nyt ord at lægge mærke til....

Du bør måske vænne dig til et nyt ord:

Czexit

Václav Klaus er tidligere præsident for Tjekkiet og en særdeles kendt opponent til både Politisk Korrekthed og Islamidisering. Han er netop blevet virkelig vred på EU over forsøget på at prakke Tjekkiet en række indvandrere på. Ved hjælp af sanktioner og trusler. 

Han ser den tyranniske aktion fra Brussels som en opfordring til tjekkerne om at trække sig ud af EU snarest.

Vi må reagere på den konstante nedrakning af Vort land.
Vi modsætter os forsøget på at skabe udenlandske bosættelser i Vort land. Vi nægter at omdanne Vort land til et multikulturelt samfund af befolkningsgrupper som ikke kan assisilmeres, som man kan opleve i Frankrig, Sverige og Storbrittanien. 
For slet ikke at nævne masseindvandringens følgesvend af næsten daglige terror angreb.


Václav Klaus evner at udtrykke sig klart, og han er et fyrtårn for sit folk.

tirsdag den 13. juni 2017

PostNord bør meldes for svindel.


PostNords ledelse bør meldes til Politiet for svindel.
Bevidst og overlagt.
En lang række lokalaviser omdeles hver uge via PostNord.
Efter omlægningerne er leveringerne blevet særdelses ustabile. Oftest stærkt forsinket, men også i høj grad uden levering til borgerne.
Det betyder, at hver uge bliver lokalaviser i titusindevis direkte kastet i affalds containere i stedet for den aftalte og betalte uddeling.
Det betyder økonomiske tab for lokalaviserne og for annoncørerne, samt et informationstab for store dele af borgerne.
Statsadvokaten bør rejse en straffesag for svindel overfor ledelsen personlig.

PostNords ledelse må være klar over at lokalaviser, som man får penge for at uddele, istedet sendes til makulering.

fredag den 9. juni 2017

Havnen, DFs plan

Havnens udvikling

Samlet Havneplan bør skabes


Det er DFs politik, at Dragør bør have en samlet overordnet plan for Havnen.
I øjeblikket er der 3 lokalplaner, som ligger med hver deres regler på deres respektive områder. Og de modarbejder lidt hinanden.
Fra Byplanvedtægt 10, som omhandler lystbådehavnen, samt vilkårene for den hedengangne færgedrift til Limhamn.
Hertil Byplanvedtægt 7 for havnens østlige del ved museerne og så  Lokalplan 70 for det nye erhvervsområde. 

Ved konstitueringen efter kommunalvalget i november, vil DF tage en samlet plan for Havnen op som en hasteopgave som vores krav til et kommende samarbejde. I den skal en række af Tænketankens anvisninger sættes ind i en ny lokalplan. Ikke mindst omlægningerne af østlige mole og gennemgravningen af sandtangen, og en forlængelse af nordre mole, så vi får forbedret indsejlingsforhold. Vi vil også prioritere placering af Havnekontoret på duc d'alpen ved det tidligere færgeleje. Her vil der være et optimalt udsyn til havneindløbet.

Med en færdig lokalplan vil de enkelte elementer kunne etableres når muligheden og finansieringen foreligger. 

Både Tænketankens oplæg og de 3 havneplaner kan ses på kommunens hjemmeside.

søndag den 4. juni 2017

Spørgsmål til Jyllandsposten

Stiger havene med 10 cm ?

Det skriver Lars From i JP.
Har jeg helt misforstået fysikundervisningen. Det er ganske vist en del år tilbage i den stråtækte i St Magleby. Og "Arkimedes Lov" kan i årenes løb måske være ændret.

Journalisten Lars From er klar i mælet i Jyllandsposten om Antarktis:

"På Antarktis er et af de største isbjerge nogensinde ved at brække af. Kun nogle få km is forhindrer iskappen Larsen C i at knække af. Det kan i værste fald få verdenshavene til at stige med op til 10 cm. Nasas billede af den gigantiske revne er fra december, siden er revnen vokset yderligere."

Iskappen Larsen C flyder i Weddell Havet nord for Antarktisk. Kodeordet er her "flyder". 
Og som fysikkens love fastslår, så fortrænger isbjerget hverken mere eller mindre vand, hvad enten det brækker af eller forbliver en del af iskappen Larsen C.

Kunne man stikke journalisten en fysikbog for Grundskolen ?

onsdag den 31. maj 2017

Voksne barnebrude contra umodne skæggede mindreårige


Sagen om Inger Støjbergs dekret.

Barnebrude contra flygtningebørn.

Der er godt nok forskel.
Det er ganske forunderligt, at godheds forstående, Venligboere benævnes mange,  kalder "barnebrude"- pigerne for så voksne, at de selv var i stand til at tage beslutning om ægteskab. Mindreårige piger kan angiveligt overskue at sætte børn i Verden, de kan klare at flytte til en helt anden verdensdel med andet klima og helt anden kultur og tradition. Med jobs de anede eksistensen af.
Men myndige flygtninge "børn" med skæg kaldes for børn, der ikke kan tage selvstændige beslutninger, og derfor hurtig skal have far og mor til Danmark, som supplement til offentlige sagsbehandlere, skolelærere mmm.

Jeg generaliserer nok, men der er da noget noget om det.

søndag den 28. maj 2017

Foragt for Retten bør straffes.....

Hvorfor finder domstolene sig i fornærmelser og tilsvininger ?

Sagen:
I retten var den sigtede iført en stor rød vinterjakke. Han lænede sig godt tilbage, og lukkede øjnene, mens grundlovsforhøret forløb. Da retsformanden spurgte om han ville afgive forklaring, svarede han med en fuck-finger og sagde 'sut' til hende. 

Tænk om dommeren slog med hammeren i skranken. 
Og med henvisning til foragt for Retten, gav idioten 3 måneders ubetinget fængsel inden man behandler hans primære straffelovssag?

Bliver sådanne straksdomme almindelige, så lærer ubehøvlede på et tidspunkt at opføre sig civiliseret.

fredag den 26. maj 2017

På mandag er det dagligdag igen


G7 Topmøde i weekenden på Sicilien, hvor statslederne bl.a. skal drøfte økonomi og ikke mindst ulovlig indvandring.
Som et første punkt lukkes der helt af for indvandring 14 dage før og under mødet. Mødet skulle ske på Sicilien, så de vigtige politikere ved selvsyn kunne se problemernes omfang.
Panserede limousiner er fragtet ind, så de vigtige besøgende kan transporteres fra mødelokale til mødelokale uden risiko for deres liv eller for mødet med virkeligheden. Og antallet af sikkerhedsfolk når abstrakte tal. Intet grimt skal kunne ske i denne weekend på Sicilien.

Men når vi får mandag igen, så genoptages EUs officielle transportservice med skibe i pendul fart over Middelhavet. Fra strandene ved Libyen til byerne i Italien med fattigdomsindvandrere. Dag ind og dag ud, og natten med. Bl.a. med dansk statsstøtte fra Venstre regeringen.

Fra på mandag må borgerne igen klare sig selv. Sikkerhedsfolkene trækkes tilbage og hverdagen med indvandrere bander er atter bare et problem for den enkelte familie, hvor magthaverne vasker hænderne.

tirsdag den 16. maj 2017

Skat, bør løbende afrapporteres

Skat skal nu undersøges for de mange fejl foreslår DF og Soc.

Lad det nu blive en løbende undersøgelse, hvor delelementer offentliggøres efterhånden som de er bevist.
Traditionen er ellers i dansk praksis, at alle dele skal være fuldt belyste inden der kommer en samlet udtalelse.
Men med så mange ministre, så mange elementer, så mange milliarder, hvor man kan forvente mange års undersøgelser. Så burde man løbende offentliggøre delrapporter, når enkelt sager er afklaret. 
Alternativet er at de enkelte kapitler lægges i pengeskabet indtil man kan bringe en samlet rapport.

Er et forhold afklaret, bør det straks bringes frem. Tilsidst kan så den samlede konklusion fremlægges.

lørdag den 13. maj 2017

Rent hykleri Mogens Jensen

Ret sjovt

Christiansborg journalisten Knud Brix har udgivet en digtsamling, hvor især Venstre er oprørte over hans hentydninger til Lars Løkke.
Og det er grænseoverskridende.

Med til historien hører dog også, at flere politikere hilser digtsamlingen velkommen. Socialdemokraten Mogens Jensen kalder det f.eks. »en fantastisk nyskabelse, at der bliver formidlet følelser om, hvad det vil sige at være i toppen af dansk politik. Jeg synes, det er utrolig stærkt,« siger Mogens Jensen.

Tja......
For et par år siden blev der udsendt en nøgleroman over det interne liv i den socialdemokratiske gruppe på Borgen. "Den Hemmelige Socialdemokrat" hvor forfatteren var hemmelig.
Bogen var særdeles morsom, ond og indsigtfuld.
Og socialdemokraterne var oprørte over det de kaldte for et internt smædeskrift. Som dommen over illusionen om en Betalingsring omkring København da den endelig faldt: 
Kønt var det ikke, og dyrt blev det også: Soc endte med at lytte til vælgerne, men dog først efter at have mistet deres tillid.
Nu hænges Venstre ud på versefod, og så er fiktion helt i orden.

Mogens Jensen, det kaldes for hykleri.

onsdag den 10. maj 2017

Statsstøtte til ulovlig indrejse

Red Barnet med deres skib har indsat en fast pendulrute over Middelhavet for indvandrere.
Deres skib går nonstop i fast rute fra Libyens kyst til Italien og retur.
Opsamling af indvandrere et par kilometre fra kysten og derpå transport til en havn i EU.
Det er lidt ejendommeligt, al den stund, at Danmark stadig har den officielle politik, at indvandring på den måde er ulovlig.
At EU og deres organisation for grænsekontrol Frontex, reelt har omdannet grænsekontrollen til et organiseret færgeselskab til import af åbenlyse ulovlige indvandrere, er en ting. 
Det er EUs beslutning.


Men hvorfor støtter den danske stat Red Barnet med statsstøtte til ulovlighederne.

torsdag den 4. maj 2017

TVs Kandestøberier.....

Præsidentvalget i Frankrig

Ulla Terkelsen er helt fast i mælet.
I TV fastslår hun med stålsat blik, at Macron klart vinder over Le Pen.
Hun lød ligeså overbevisende, som da hun i november stod på Times Square og slog fast, at Donald Trump naturligvis ville tabe stort til fru Clinton.

Tænk om dansk TV ville bringe facts, og undlade deres egne kandestøberier ?

onsdag den 3. maj 2017

Ren Helgardering.

Hans Engell har ret.
Det er lidt smart af soc.
Ekstra Bladets politiske kommentator mener dog ikke, at Sass’ udlændinge-torden nødvendigvis udgør et stort problem for Socialdemokratiet:
– Man kan sige, at Mette Frederiksen tager sig af pensionsalder, arbejdstider og den del, mens Sass tager sig af det værdipolitiske, siger Engell om den socialdemokratiske arbejdsdeling.

Og det er da ganske genialt.
Så dækkes partiet helt ind.
Fru Frederiksen kan slå på de bløde sider med nej til ændringer i pensionsalderen mm. Hvor er vi dog sociale. Og så kan Sass Larsen være den hårde hund med indvandringen. Partiet dækker alt.


Indenfor tipssystemet kaldes det for en helgardering. Og indtil valget er det ikke så tosset endda. Så er man alt for alle. Alle kan spejle sig i partiets politik, sålænge det bare er teoretiske øvelser. Først efter næste valg er det alvor, men så er der jo stemt og bordet fanger. Det bliver spændende at se hvad der bliver kastet ud fra Det Sorte Tårn i Ørestaden, når fru Frederiksen skal danne regering med de radikale. Sidste gang gik det vist ikke så godt.

tirsdag den 18. april 2017

Spildte 33 mia ?

Danmark er et rigt land, og kan naturligvis godt overleve at betale 33 milliarder for en muslimsk indvandring i et år eller to.
Hvis et flertal ønsker det.
Og soc og Venstres hullede grænser viser jo, at de jo ønsker indvandringen.

Men at give 33 mia hvert år til en mindre befolkningsgruppe er uholdbart. Et beløb som stiger hvert år, og dertil er der en række mørketal som vanskeligt kan opgøres. Sygehuse og fængsler for bare at nævne 2 omkostningstunge områder på indvandringssagen. 33 milliarder der kunne have være brugt på bedre hospitaler, ældreservice mm for danskere.
Hvorlænge vil hårdtarbejdende skatteydere stadig betale ?


Nu er tallet 33 milliarder kommet frem.
Nu må vi politisk tage stilling til om beløbet er passende, for lille eller for stort.
Og derpå handle. Intet at gøre er også en handling.

Personlig går jeg ind for kontrollerede grænser, og en konsekvent udvisning af indvandrere, som åbenlyst ikke ønsker det danske fællesskab.

fredag den 14. april 2017

Hvorfor handlede de ikke bare ?

En asylansøger fra Ghana, som er anklaget for at have voldtaget en tysk kvinde ved et telt, mens hendes kæreste var tvunget til at se på, modtog få dage forinden et brev om, at han ville blive sendt ud af Tyskland.
Manden så det unge par campe i et naturreservat nord for Bonn i det vestlige Tyskland. Han tvang sig angiveligt adgang til parrets telt og truede dem med en machete-lignende kniv til at udlevere deres værdigenstande før han voldtog den unge kvinde.

Tænk om myndighederne ikke havde sendt ham brevet om udvisning, men bare havde anholdt ham som uønsket indvandrer og eskorteret ham til grænsen.

Så var han kommet ud, og et ungt par var sparet for en horribel forbrydelse.

onsdag den 5. april 2017

Dysfunktionelle indvandrere

Er det så mærkeligt ?

En gruppe unge mænd overfaldt mandag den 27. marts en kvindelig dyreredder fra Dyrenes Beskyttelse, da hun i Vollsmose ville hente en kat, der var kommet til skade.


De unge mænd standsede dyreambulancen, flåede døren op, stjal tændingsnøglen, rev kvinden i håret og råbte hende ind i hovedet. Bilens baglygte blev smadret, og der blev sparket buler i siden af bilen.


Nu har Venstre og Socialdemokratiet gennem årene hentet dysfunktionelle familier til Danmark.


Og derpå opfører de sig efter bedste klan-traditioner fra Mellemøsten, hvor stammens unge beskytter klanens selvudråbte landområde imod fremmede ,som f.ex. en grim dyreredder.


Hvornår lærer alle danskere, at de inden indkørsel i områder med muslimsk dominans, bør have en accept fra klanlederen eller imamen ?


Kan du huske, da Lars Løkke var på officielt besøg i Vollsmose, og klanlederen for åben tv skærm bød Løkken velkommen med løftet om klanens beskyttelse af statsministeren under besøget. 

Alt imens politimesteren stod fjoget grinende i baggrunden, uden hun anede noget til områdets mest prominente kriminelle.

mandag den 3. april 2017

Euro - politisk instabilitet, svag vækst og negative renter

Financial Times skriver: ”Centralbanker dropper euro til fordel for pund" 
"Centralbanker verden over dropper euro grundet bekymring over politisk instabilitet, svag vækst og negative renter.
På trods af brexit ser centralbankerne i stedet det britiske pund som værende et mere sikkert alternativ til reserverne.
I en rundspørge af 80 centralbanker, var stabiliteten i eurozonen deres største frygt for 2017. En stor andel af bankerne har fjernet hele deres eksponering mod euro, mens andre har reduceret beholdningen til et minimum.
Især centralbanker i vækstmarkeder har skiftet euro ud, hvor frygten for politisk ustabilitet og populistiske partier i Europa er stor. Dertil er Den Europæiske Centralbanks, ECBs, negative rentepolitik den anden store årsag.”

søndag den 2. april 2017

Løgn bør medføre straks udsendelse

Når asylansøgere kommer til Danmark, forsøger flere at snyde eller ligefrem lyve om deres situation for at opnå asyl.
Problemet har flere gange været beskrevet af pressen og har stor politisk bevågenhed.
Nu viser en gennemgang af 500 sager, at over halvdelen af ansøgernes forklaring var enten hel eller delvist opfundet. Det drejer sig om 284 af de sager, som blev afgjort i Flygtningenævnet i 2016 ifølge TV2.
Helt ærligt, hvorfor gør vi ikke som i Australien ?
Her starter man alle interview med asylansøgere med at fortælle dem klart og tydeligt, at de nu taler med officiel myndighed. Og at en løgn vil betyde, at al videre behandling af deres sag stopper øjeblikkelig, og de bliver overført til en lukket udslusningslejr indtil deportion.


I Danmark er det som om asylansøgninger er bedst ud af 3. Holder første historie ikke, så prøver man en anden, og en anden, indtil man finder på en historie, som ikke virker alt for utroværdig.

lørdag den 25. marts 2017

Flagning i Dragør

Flagning på Grønlands og Færøernes nationaldage.

På sidste møde i Økonomiudvalget blev det vedtaget, at Dragør Kommune fra i år skal hylde Rigsfælleskabet ved officielt at flage ved rådhuset med henholdsvis Grønlands og Færøernes flag på deres respektive nationaldage.
Grønlands nationaldag er den 21. juni og Færøsk nationaldag er den 29. juli.

Dansk Folkeparti havde fremsat ændringsforslag til Dragør regler for flagning, og i økonomiudvalget blev det forleden vedtaget. Og tak for det.

At flage er naturligvis kun en gestus vil mange hævde. Men ikke en tom en af slagsen.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er et forbund, som bygger på mere end 1.000 års fælles historie. I perioder ret tæt, og til andre tider lidt løsere. I de senere år har Danmark taget fællesskabet ret let. Hvilke har medført, at der er fraktioner på Grønland og på Færøerne, som leger med selvstændigheds planer. Bevares, Danmark har hvert år sendt bloktilskud til Nordatlanten. Samt sørget for sygehus, forsvar, retsvæsen, fiskeriinspektion og andre myndigheds opgaver. Men ellers har vi holdt dem ude i strakt arm.

I forne tider var der rigtig mange dragørsøfolk som sejlede på Grønland og Færøerne, så når man ser i deres historie, så var der en god kontakt fra Dragør.

Det er DFs forventning, at når dragørborgere i fremtiden kører forbi rådhuset på Kirkevej, og set de uventede flag på nationaldagene, så vil det give et lille skub i erkendelsen af, at vi er i et fællesskab. Det giver måske kun et lille skub på vejen til erkendelse. Men et dog et skridt i den rigtige retning.

fredag den 24. marts 2017

Grønland ?????

Grønland er godt på spanden.
Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger til, hvad fund af råstoffer kan betyde, er slet ikke blevet indfriet.

Et sammenfald af uheldige omstændigheder med tilbagegang i fiskeriet, aftagende råstofaktivitet, faldende turisme og nedgang i byggeriet truer med at sende den grønlandske velfærd nedad – for tredje år i træk.
Samtidig er ledigheden stigende og flytninger væk fra Grønland er øget dramatisk. Der er tilmed ikke umiddelbart udsigt til, at tingene vil ændre sig markant til det bedre, sådan at Grønland bliver mindre afhængig af hjælp fra Danmark. Udsigterne er dystre, næsten på alle områder. Håbet om, at der ligger store indtægter og venter lige om hjørnet for Grønland, er slet ikke realistiske.

Siden Venstre og regeringen på trods af modstand fra Dansk Folkeparti gav Grønland fuld ret til øjeblikkelig selvstændighed når de måtte ønske det, har alt flydt.
Grønland kan med få dages varsel opsige Rigsfællesskabet, hvis de ønsker det. Den nuværende grønlandske ledelse leger igen og igen med tanken.

En fornuftig reaktion fra dansk side kunne være et stop for nye investeringer i Grønland og Arktisk her og nu. Indtil fremtiden er aftalt.

Grønland modtager årligt ca 3.6 mia i bloktilskud og dertil en række tilskud til sygehusbetjening, retsvæsen, fly og skib transport, fiskeriinspektion, redningstjeneste m.m.m. listen er lang.
Siden den radikale regering trådte til i 2011 er investeringerne eksploderet. Med Arktisk Kommando, med milliarddyre helikoptere, en super isbryder og utallige andre projekter, som skal gøre Grønland fremtidssikret.

Danmark bør stoppe alle nye investeringer straks.
Derpå kan vi tage en seriøs drøftelse med den grønlandske ledelse om fremtiden.

Ønsker de selvstændighed så er det ok.
Parterne bør derfor aftale en tidshorisont og en tilbagebetaling for alle fremtidige investeringer indtil Grønland helt overtager selvstændigheden.
Vi skal vel ikke bruge milliarder på en afskedsgave ?

Indses det, at det er en umulig drøm, at bare 40.000 grønlændere kan være
selvstændige i et så barskt klima, så må vi finde en ny fremtidig aftale.

En aftale hvor Grønland tilsluttes Danmark som en ligeværdig del landet.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF

onsdag den 22. marts 2017

Konen i Muddergrøften

Så ødelagde et stort flertal i Region Hovedstaden, formentlig muligheden for, at det nye supersygehus i Hillerød, får sit eget produktionskøkken til 100 millioner kroner.

DF på Christiansborg rejste sagen endnu engang og det så ud til, at initiativet kunne samle politisk flertal.

Men, så gik embedsværket og et stort flertal af politikere i regionsrådet amok.

I stedet for, som vi fra DF i regionsrådet anbefalede, udelukkende at rette henvendelse til Sundhedsministeren, "om muligheden for at udvide investeringsrammen til opførelse af et produktionskøkken", tog grådigheden overhånd. Nu ville flertallet også samtidig kræve flere ambulatorielokaler og en tilbagerulning af 92 senge.

Et samlet krav på 500 millioner kroner og helt urealistisk. Og det er værd at notere sig, at flertallets henvendelse og prioritering også er uklar.

F.eks. ønsker LA senge før et produktionskøkken, mens andre partier ønsker køkken før ambulatorielokaler.
Hvor kan jeg ærgre mig over, at en så kluntet håndtering, formentlig ender i ingenting.

Det er hamrende naivt, at regionsrådsformanden og hendes "hjernetrust" ikke kan indse, at det havde været bedre, at samle sig om at få løst køkken-problemet her og nu. Om der så i kommende finanslove i Folketinget også kunne opnås forståelse for de manglende senge er et spørgsmål, som vi i DF også gerne vil drøfte. Men, sammenblandingen og kravet på 500 millioner kroner, betyder formentlig, at selv et produktionskøkken til 100 mill. kr. indenfor rækkevidde, nu må anses for tvivlsomt.


fredag den 17. marts 2017

Nyt billede

Postministeren sat skakmat

Med forlov, Hans Engell vrøvler.
Har Engell helt glemt militær børnelærdom ?
I EB onsdag kalder han DFs leder for en Papirtiger pga Det Gule Kort i form af en næse til postministeren.

Hvis man i krig skyder en ond fjendtlig soldat så han dør, så sætter man een kampsoldat ud af kampen.
Hvis man i stedet sårer ham hårdt, så skal han have akut hjælp, derved sætter man 3 mand ud af kampen med et skud.
Det er da en bedre løsning. Sådan rent praktisk.

Nu har postminister Ole Birk Olesen fået en sidste advarsel med den gigantiske næse.

Ole Birk Olesen vil nu for fremtiden være en Bovlam Krikke, som gemmer sin arrogance og høje cigarføring helt væk, hvis han altså vil fortsætte som minister indtil ministerpensionen er hjemme.

Der er da ikke meget Papirtiger over Thulesen Dahl. Tværtimod er det en taktisk manøvre, som sætter Liberal Alliance skakmat.

lørdag den 11. marts 2017

Hvad med de ansvarlige ?

 I Folketinget ansætter man en mange gange dømt røver som kok, som under et af fængselsopholdene blev radikaliseret.
Tænk om han havde forgivet det hele ting.

Det rejser 2 spørgsmål.

Hvilken idiot i Folketingets administration ansætter en mange gange dømt røver i Folketinget. Har idioten stadig mulighed for at ansætte flere sådanne vaneforbrydere ? Hvorfor omkranse Christiansborg med kampesten, når en radikaliseret kok kan slå dele af Folketinget ihjel med en inficeret porretærte ?

 Og hvilken imam har haft adgang til dansk fængselsvæsen, så han kunne radikaliser terroristen som blev dræbt af en amerikansk drone. Hvilken embedsmand har lukket imamen ind i fængslet, hvor han formedens fast løn kunne skabe terrorister. Hvormange andre potentielle terrorister har imamen haft kontakt med ? Og har imamen stadig sin faste gang i danske fængsler ?

søndag den 5. marts 2017

Boligbyggeri i Dragør

DFs udbud på kommende boligbyggeri i Dragør

Foruden den løbende fortætning i eksisterende byområder, er der reelt kun 3 arealer i spil, da resten at de åbne arealer er underlagt forskellige fredninger m.m. Samt restriktioner pga Lufthavnen.

Areal ved Rødtjørnen ved Eventyrhuset. Her har Strandparken et godt projekt for almennyttig med institution.
Det er DF umiddelbar positiv overfor.

Areal ved Hvidtjørnen. Her kan der efter DFs tanker opføres lejeboliger, enten pensionkasse byggeri eller andelsboliger.

Areal ved Engvej. Her foreslår vi blandet andels- og almennyttigt byggeri på den sydlige halvdel af arealet.

DF er helt klar over, at da vi kun har 2 mandater, så vil en løsning kræve, at vi sammen med andre kan mønstre et flertal, samt anvise de penge som er forudsætningen for der kan bygges.

Det har iøvrigt været DFs mantra siden i 1/1-2010 kom i Dragør Byråd.
Vi går kun med til projekter, når vi er sikker på at pengene ligger i kassen.

Så derfor vil byggerierne ikke ske samtidig, men efterhånden som finansieringen kommer på plads. Men vi skal starte udbygningen snarest.


lørdag den 25. februar 2017

Fyr alle 3


Nu viser det sig, at endnu en højtstående chef i Rigspolitiet er dybt involveret i sagen om ulovlige konsulentaftaler for 43,3 millioner kroner, som i sidste uge kostede den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen jobbet.
Det kan i dag afdækkes, at vicepolitimester og sekretariatschef i Rigspolitiets Koncernservice Mette Tjalve aktivt var med til at indgå de ulovlige aftaler.

Når man nu fyrer de to nævnte, så bør man også tage den Øverste leder for Fyns Politi politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen med i fyringsrunden.

Da statsministeren for et par uger siden besøgte fristaten Vollsmose, stod politidirektøren og grinede fjoget, da den lokale bandeleder bød Løkke velkommen i bandelederens egen by.
Kit Claudi Grøn-Iversen har det overordnede og samlede ansvar for politiets virksomhed i politikredsen, og hun er chef for både politi og anklagemyndighed. Og hun kendte ikke den højest profilerede kriminelle i sit område.
Det svarer til at præsident Franklin D. Roosevelt i 1933 blev modtaget af Al Capone i Chicago med varme håndtryk og kram med løftet om præsidentens sikkerhed i gangsterens hjemby.
De ansvarlige for disse tre ansættelser, bør aldrig komme i nærheden af et ansættelses udvalg igen.

Morten Dreyer

fredag den 24. februar 2017

Lad ham nu betale


Den tidligere bestyrelsesformand i Wonderful Copenhagen er ansvarlig for dele af tabet omkring afholdelse af Melodi Grand Prix 2014, skriver Erhvervsstyrelsen.
Skandalen omkring grandprixet, der endte med at udløse et stort millionunderskud for DR og Wonderful Copenhagen, er blevet behandlet af Erhvervsstyrelsen.
Styrelsen har nu endt med at afgøre, at tidligere bestyrelsesformand for fonden Wonderful Copenhagen Michael Metz Mørch ikke har levet op til sine forpligtigelser.
Men også Region Hovedstaden blev ramt af stort tab efter DRs idiotiske styring. I regionen kunne vi se, at et halvthundrede underleverandører ville blive hårdt ramt. Så hårdt, at mange firmaer ville gå konkurs grundet en tiltro at DR stod økonomisk bag arrangementet. Det gjorde, at DF i regionen stemte for ca 46 mio i akut nødhjælp. Ikke til idioterne i DR, men til de mange mindre virksomheder, som var truet på livet.
Jeg vil foreslå, at RegionH straks lægger billet ind på en andel i en eventuel erstatning. Vi vil nok ikke kunne få dækket ret meget af tabet, men lidt har også ret.

lørdag den 18. februar 2017

Danmarks første demokrati

Danmark fik sit første demokrati i 1521. Det varede ca. 300 år, helt frem til begyndelsen af 1800 tallet.
Dog med lidt begrænsninger. Det var kun på Amagers sydlige halvdel og stemmeretten omfattede naturligvis ikke de 4 F'ere. Det vil sige Folkehold, Fattiglemmer, Fjolser og Fruentimmere. Men blandt gårdejerne valgte man det kommunale råd. I spidsen stod en Schout, som valgtes for livstid. Dertil 7 Scheppens, som blev valgt for et år ad gangen.
Ved indvandringen på Amager fik hollænderne en række løfter fra kong Christian den 2. Både økonomiske, som skattefrihed, fritagelse for militærtjeneste og for hoveri m.m. 
Men også politiske særrettigheder.
Hollændernes jurisdiktion var baseret på det særlige privilegium, de havde fået af Christian den 2. i hvilket de fik tilladelse til at oprette et lokalt, uafhængigt styre efter hollandsk mønster. 
Rets- og dommermyndigheden forenedes med det kommunale styre således, at de samme personer varetog både kommunens og rettens tarv. I overensstemmelse hermed dannedes et kommunalt råd, hvis myndighed var både administrativ, lovgivende og dømmende.
Schouten var dommer, politimester, skifte- og auktionsforvalter samt overformynder. Samt til tider også offenlig anklager. 
Da man udelukkende brugte love skrevet på plattysk tilbage i 1450, kunne det lejlighedsvis godt give lidt uenighed med de danske borgere i Sundby og Dragør, som uden at kende sproget, følte sig noget udenfor.
Men det ændre ikke ved, at demokratiet på disse præmisser blomstrede.
Schouten sørgede for kontinuiteten og byrådet, bestående af 7 Scheppens, sikrede kontakten med borgerne, altså de rigtige borgere med egen bondegård.
På den årlige byforsamling aflagde rådet regnskaberne for byens fællesanliggender: Brugen af Saltholm, kirken, møllen, ålefiskeri m.v.. Gennem ca. 300 år fungerede demokratiet.
Gad vide hvor længe de nuværende kommunallove vil gælde?.

tirsdag den 14. februar 2017

Medregn totalforsvaret ?

Militær udgifter
Der er mange måder at opgøre et lands militærudgifter på.
En ret skrabet opgørelse som den danske viser, at Danmark bruger ca 1,2 procent af BNP.
Forståelig nok, så finder amerikanerne, at Nato landene bør bruge mindst 2 procent af BNP. Det skal ses i lyset af at de gennem mere end 60 år betaler løvens part af forsvaret.

Men vi kunne måske se på andre metoder for at opgøre de danske forsvarsudgifter ?
I øjeblikket bruges en del penge på grænsekontrol med politi på udstationering.
Hvis vi i stedet gendanner Grænsegendarmeriet med 2.000 mand, som en del af forsvaret, kan det løse flere opgaver. Vi får et stedkendt lokalt grænsepersonel, som bevæbnet er en integreret del af dansk forsvar. Og vi får frigivet politifolk til almindelig politiindsats.

Miljø indsatsen på vandet drives i dag af civilister for en række forskellige aktører, hvor personale iført Jaco Form sko sejler rundt om landet. Hvis sådan indsats omflyttes til Flåden, så kan miljøskibene med en maskinkanon på fordækket og marinere også blive en integreret del af forsvaret.

En række steder har hver deres helikopter tjenester. Søredningen er i dag en del af forsvaret, men man kunne jo samle al redningstjeneste, herunder også politiets helikoptere og regionernes. Det må kunne medføre besparelser med en central vedligeholdelse og drift. Den statslige Beredskabstjeneste kunne også overvejes.

På Grønland og Færøerne vil der også være muligheder. En lang række indsatser i Arktisk regi burde være militær. Herunder et hjemmeværn.

Listen af muligheder er længere, men bare disse få punkter vil medføre, at vi får et mere realistisk opgørelse over Danmarks indsats på total forsvars området.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF

mandag den 13. februar 2017

For smed at rette bager.....


Berlingskes leder mandag med navnet Krudttønden var dråben er værd at læse, her ved 2 årsdagen for terrorangrebet.
Det nævnes: Så har vi måske lært noget om personligt ansvar: Hvis du slår uskyldige ihjel med vilje, er du en skurk og gemen forbryder - hvor end du stammer fra. Og hvis du forsvarer de uskyldige med fare for dit eget helbred og i to tilfælde altså livet, er du en helt.

Det er kloge ord i februar. Lige samtidig med at en whistleblower, Finn Rudaizky DF, er dømt ved byretten.
Hans forbrydelse ? Han skaffede beviser for, at Københavns Kommune gennem år var vidende om terroristens stadige radikalisering, alt imens forvaltningen løbende tog faderens forsikringer om at der var kontrol med alting, for gode varer.
Var forvaltningen gået til PET for 3 år siden med deres informationer kunne angrebet været forhindret. Nu blev Finn Rudaizkys bekendt koldtblodigt dræbt ved Synagogen, og Københavns forvaltning gik i forsvars position for at skjule deres ansvar. Og socialborgmester Jesper Christensen SOC kunne vaske hænderne for ethvert ansvar ved at politianmelde whistlebloweren.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF

fredag den 10. februar 2017

Genvalg

Genvalg.

Morten Dreyer DF er nu igen valgt som formand for Dragør Kommunes Social og Sundhed Udvalg.

Det skete på udvalgets møde 30/1-17.

Efter Kommunalvalget november 2013 indgik bl.a. Venstre og Dansk Folkeparti en konstitueringsaftale for valgperioden 2014 til 2017. Heri forpligtede DF sig bl.a. til at vælge Eik Bistrup fra Venstre som borgmester, og Venstre forpligtede sig til at vælge Morten Dreyer DF som formand for SSU.

For ca 1 år siden blev Venstre splittet, så deres medlem Jens Passarge brød med Venstre og meldte sig ind i partiet Nye Borgerlige.
Han mente i den anledning, at hans aftale med DF ikke længere gjaldt, og han valgte trods sin egen underskrift at vælte DF formanden for SSU.

Sådan er der også politikere som er. Da partiet Nye Borgerlige efter et par måneder lærte Jens Passarge at kende, blev han smidt ud af dem.
Nu er han medlem af Liste T.

DF sonderede situationen, og i samarbejde med forligspartnere blev Morten Dreyer på sidste SSU møde 30/1-17 genvalgt som formand efter konstitueringsaftalen.

onsdag den 8. februar 2017

Fake News ????


Havde Galilei været en falsk nyhed?

Fake News er noget grimt noget og det burde forbydes.

Det er derfor FaceBook nu opruster deres beredskab til det kommende franske valg. Der skal slås hårdt ned på falske nyheder er mantraet.

Tænk hvis Galilei skulle offentligøre sin epokeskabende opdagelse om at Jorden kredser om Solen på FaceBook. Så ville nyheden øjeblikkelig  blive censureret væk, da alle eksperter på den tid var enige om at Jorden var Verdens centrum.

Så epokebrydende nyheder være for fremtiden bandlyst på Facebook mm. Thi nyheder skal først evalueres af de såkaldte eksperter, som besidder fortidens viden. Og hvis jobs afhænger af, at intet rokker ved deres ekspertise.

mandag den 23. januar 2017

Latterligt retsvæsen

Latterlig retsvæsen:
Retten lagde særligt vægt på, at der er tale om alvorlig kriminalitet, siger anklagerfuldmægtig Johnnie Nymann Jensen fra Københavns Politi. - Der er tilfredshed med dommen, som sender et klart signal om, at meningsløse gaderøverier mod sagesløse unge mennesker straffes hårdt, også selv om de dømte har en ung alder, siger han i en pressemeddelelse.

3 indvandre drenge forøvede i fælleskab 15 røverier i Kongens Have.

De 3 unge mænd blev mandag i Københavns Byret idømt straffe på 3, 2,5 og 2 års fængsel. En af dem blev desuden betinget udvist.
De tre blev også dømt for at have frihedsberøvet en af deres ofre.
Et røveri har en teoretisk straframme på 8 års fængsel. Her fik den ene 48 dages fængsel for et overlagt røveri, hvor de i med knive i fællesskab truede sagesløse ofre på livet, til at udlevere deres værdier. 48 dage for et røveri?
Er det anklagemyndighedens vurdering, at anklagemyndigheden og retten er tilfreds med dommene ?
Og er 15 røverier for lidt til en konsekvent udvisning ? Hvormange ofre skal der til før retten udviser. Er der nogen som tror på, at en så afstumpet mand, på noget tidspunkt vil blive et aktiv for Danmark.

onsdag den 11. januar 2017

DR's skud i egen fod

En faktura på 70.000 kroner for transport af en DR-journalists kones hest over Atlanten kan vise sig at blive meget dyrere for DR.
I travløb har man noget, som kaldes for Handicap løb. For at højne konkurrencen giver man forlods de stærke heste en længere bane.

Når nu forhandlingerne om DRs kommende økonomi kommer i gang, kan det være, at det bliver et rigtigt Handicap løb for DR. Og et mere grimt et af slagsen.
Ikke alene et længere løb, men også op ad bakke hele vejen.
Thi familien Langkildes krikke skal vel med retur på et tidspunkt?

Herefter skal et nyt forlig laves. Og her kan hesten blive dyr. Særdeles dyr for DR.
For borgerne bliver det et symbol på, at der er meget fedt på skelettet ude i DR-byen.
Det er et skud i egen fod, som ikke er set siden den konservative Charlotte Dyremose blev indgående interviewet om mange og nødvendige besparelse på pensionisterne, alt imens hun redte manken på sin milliondyre hest, som var en gave fra farmand.

mandag den 9. januar 2017

Ny borgerkrig ?


Det er spændende tider vi lever i.
Der sker noget hele tiden.
Saudi Arabien regereres af kong Salman, som har passeret de 80 år. Og han er den sidste af grundlæggerens sønner.
Den dag han dør, vil der være ret så mange ansøgere til posten i den store familie med måske 7.000 prinser. Ingen aner hvor mange de reelt er. Kvinderne regnes slet ikke med.
De forskellige fraktioner er i gang med at skabe alliancer. En gruppe sidder på politiet, en anden på Sikkerhedsstyrkerne, en tredje på Hæren og andre på Luftvåbenet. Dertil er de forskellige regioner i landet meget forskellige, og de har hver egne styrker.
Ingen aner hvordan det vil gå.
Personlig tror jeg på en borgerkrig som taget ud af TV serien Games of Thrones. Men langt mere blodrig.
Jeg kan naturligvis tage fejl. Men jeg tror det ikke.

søndag den 8. januar 2017

Psykiatrien styrkes

Ny indsats for borgere med psykisk lidelse.


I Dansk Folkeparti er vi glade for at Region Hovedstaden nu er med til at sikre indsatsen for borgere med psykisk lidelser i samlet fysisk hus i Griffenfeltgade 44.

Huset for Psykisk Sundhed skal bygge bro mellem de kommunale og regionale indsatser for borgere med psykisk sygdom og er netop åbnet.
Med Huset for Psykisk Sundhed får borgerne en indgang til den hjælp, de har brug for. Mange borgere har ofte brug for hjælp fra både region og kommune, og ved at samle indsatserne i et fysisk hus er ambitionen, at borgerne vil opleve en lettere og mere smidig indgang til det offentlige. Og dermed få en bedre hjælp, så de kan få livet tilbage på rette spor.
Sikrer sammenhæng i den tværgående indsats
Mange mennesker med psykisk sygdom har brug for hjælp fra flere forskellige instanser. Desværre oplever for mange, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Derfor skal den tværgående indsats mellem kommune og region styrkes, så den hjælp, der er behov for let kan fås.
Uanset om det er socialpsykiatri eller behandlingspsykiatri.
Psykiatriske patienter har for længe været svingdørspatienter i det kommunale og regionale system. Det skal ændres. Så vi får et mere sammenhængende forløb og bedre og mere omsorgsfuld behandling. DF har store forventninger til, at Huset for Psykisk Sundhed kan være et fyrtårn i den indsats.
Frivillige organisationer er også med

Huset for Psykisk Sundhed udmærker sig desuden ved, at flere frivillige organisationer vil være til stede i huset og spille en aktiv rolle. Aftalerne er ved at falde på plads, og både kommune og region hilser de frivillige kræfter velkommen.
Ambitionen er, at hver dag vil forskellige organisationer og frivillige tilbyde borgerne et fællesskab her i huset. Blandt andet vil tidligere sindslidende være til stede og rådgive og vejlede andre med ondt i psyken. På den måde vil borgerne kunne drage nytte af hinanden.
Flere huse på vej
Huset i Griffenfeldsgade på Nørrebro er det første af sin slags i København. Inspirationen kommer blandt andet fra Silkeborg, hvor man i en årrække har drevet et lignende hus med stor succes. Planen er, at der med tiden skal være tre-fire psykiatrihuse i København, ligesom man kan undersøge muligheden for at udrulle erfaringerne fra Griffenfeldsgade 44 til andre kommuner.
Huset er primært for personer som er over 18 år og er i behandling eller er visiteret til behandling i Region hovedstadens Psykiatri. Huset er også for dig, som bor på Nørrebro og som har brug for akut støtte ved psykisk krise eller socialpædagogisk støtte. Der er åbent mandag til fredag mellem 9 til 15.

Milde straffe, ingen udvisninger

Særdeles groft hjemmerøveri i Tårnby blev takseret meget mildt af domstolen i fredags.
I maj 2015 blev en 82 årig mand overfaldet. Under påskud af at ville låne et plaster, ringede to af gerningsmændene på døren hos den 82-årige på Præstefælledvej, mens en tredje gemte sig i et buskads.
Den 82-årige troede, at nogen var kommet til skade, så han ville hjælpe, men da han åbnede døren, sprang alle tre drenge på ham.

Han fik slag i ansigtet og blev trukket ind i stuen, hvor han blev bundet til en stol. I den forbindelse også blev stukket flere gange i ansigtet med en kniv. Overfaldet efterlod den 82-årige med flere store flænger i huden.
Mens den 82-årige sad bundet til stolen, ledte hjemmerøverne huset igennem for værdier.
De tvang ham til at udlevere pinkoden til et hævekort, hvorefter drengene flygtede med kontanter, mønter, smykker, en tegnebog, mobiltelefon, ur, to kameraer og hævekortet.
Den overfaldne er nu flyttet på plejehjem, da han ikke tør bo alene længere. Han er mærket for resten af livet.
De 17 og 16 årige slap trods straframmen på mindst 5 års ubetinget fængsel ganske let. Teenagetrioen blev af en dommer fredag eftermiddag alle kendt skyldige. De tre drenge fik henholdsvis to år og tre måneders fængsel, to års fængsel samt et år og ni måneders fængsel. To af dem blev derudover idømt en betinget udvisningsdom.
Jeg forstår ikke, at de tre afstumpede voldsmænd ikke bliver udvist som loven anbefaler.

Hvilke fordele mon Danmark vil have af dem når de løslades ?

Vil de nogensinde blive et aktiv for landet ?