tirsdag den 14. februar 2017

Medregn totalforsvaret ?

Militær udgifter
Der er mange måder at opgøre et lands militærudgifter på.
En ret skrabet opgørelse som den danske viser, at Danmark bruger ca 1,2 procent af BNP.
Forståelig nok, så finder amerikanerne, at Nato landene bør bruge mindst 2 procent af BNP. Det skal ses i lyset af at de gennem mere end 60 år betaler løvens part af forsvaret.

Men vi kunne måske se på andre metoder for at opgøre de danske forsvarsudgifter ?
I øjeblikket bruges en del penge på grænsekontrol med politi på udstationering.
Hvis vi i stedet gendanner Grænsegendarmeriet med 2.000 mand, som en del af forsvaret, kan det løse flere opgaver. Vi får et stedkendt lokalt grænsepersonel, som bevæbnet er en integreret del af dansk forsvar. Og vi får frigivet politifolk til almindelig politiindsats.

Miljø indsatsen på vandet drives i dag af civilister for en række forskellige aktører, hvor personale iført Jaco Form sko sejler rundt om landet. Hvis sådan indsats omflyttes til Flåden, så kan miljøskibene med en maskinkanon på fordækket og marinere også blive en integreret del af forsvaret.

En række steder har hver deres helikopter tjenester. Søredningen er i dag en del af forsvaret, men man kunne jo samle al redningstjeneste, herunder også politiets helikoptere og regionernes. Det må kunne medføre besparelser med en central vedligeholdelse og drift. Den statslige Beredskabstjeneste kunne også overvejes.

På Grønland og Færøerne vil der også være muligheder. En lang række indsatser i Arktisk regi burde være militær. Herunder et hjemmeværn.

Listen af muligheder er længere, men bare disse få punkter vil medføre, at vi får et mere realistisk opgørelse over Danmarks indsats på total forsvars området.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF

Ingen kommentarer: